Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

23 ved Opvarmning brændbare Luftarter af lignende Sam- mensætning som Gassen og brænder derfor ogsaa med lysende Flamme. Ogsaa Kogegasflammen kan bringes til at lyse, nemlig ved at man bringer et fast Legeme ind i Flammen og derved opvarmer dette saa stærkt, at det kommer til at lyse. Det er dette, der sker i det Auerske Gasglødelys. Glødenettet bestaar af Stoffer, der er uforbrændelige og har Evne til at udsende en meget stor Mængde Lys ved en forholdsvis lav Tempera- tur. Da nu Kogegasflammen tillige varmer langt kraf- tigere end den lysende Flamme, saa faar man paa denne Maade en langt større Mængde Lys ved at brænde et vist Kvantum Gas, end ved direkte Forbrænding i en af de gammeldags Snitbrændere. Naar Kogegasflammen er varmere end den lysende Gasflamme, saa ligger dette ikke i, at der her udvikles mere Varme af en vis Mængde Gas, i den Henseende er der ingen Forskel. Men derved, at der i Kogegas- flammen forud er blandet Luft ind i Gassen, er det muligt at faa Forbrændingen til at foregaa saaledes, at der ikke medgaar synderligt mere Luft end den netop fornødne Mængde. Forbrændingsprodukterne bliver der- for ikke saa stærkt blandede med almindelig Luft, og den udviklede Varmemængde bliver derfor i Kogegas- flammen fordelt paa en mindre Mængde Luft end i den lysende Gasflamme. Men naar den samme Varme- mængde fordeles paa en mindre Stofmængde, bliver Temperaturen højere. Den høje Temperatur af Gasflammen har nu ikke blot Betydning, naar den anvendes til Belysning, men ogsaa naar den anvendes til Opvarmning. Thi jo større Temperaturforskelle!! er paa Gasflammen og f. Eks. Vandet i Tekedlen, desto større en Brøkdel af den udviklede Varme vil der trænge ind i Kedlen.