Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

29 syre i dens Bestanddele, Kulstof, som de optager i Form af mangfoldige kemiske Forbindelser, og Ilt, som de udskiller. Al vor Energi stammer saaledes i sidste Linie fra Solen. Dette gælder ogsaa Vand- og Vindkraften. Ved Solstraalernes Energi bringes jo Havvandet til at for- dampe og danne Skyer, Regn, Floder og Vandfald, og ogsaa Strømningerne i Atmosfæren skyldes dens Op- varmning ved Solstraalerne. Det skulde derfor synes naturligt at forsøge direkte at udnytte Sollysets Energi for vore Formaal. Dets Energi er uhyre. Jorden modtager med Solstraalerne i hvert Minut en Energimængde, der vilde være i Stand til at drive samtlige Jordens Dampmaskiner i flere Tusinde Aar. Alligevel er Vanskelighederne saa store, at man ikke endnu har naaet noget praktisk Resultat. Men naar vore Kul- og Petroleumslejer engang slipper op, vil man maaske dog være henvist til denne Udvej. Værdien af alle i Teknikken anvendte Værktøjer og Maskiner beror paa den Fuldstændighed, hvormed de formaar at omsætte Energien i den ønskede Form. Den Procentmængde af den tilførte Energi, der om- sættes til nyttig Energi, kaldes Nyttevirkningen, og er altsaa et Maal for Værktøjets Fuldkommenhed. Saaledes beror et skærende Værktøjs Værdi paa, at det formaar at anvende den størst mulige Del af det fra Motoren stammende Arbejde til at overvinde Materialets Mod- stand mod den ønskede Formforandring. Det maa der- for være skarpt, saa at Arbejdet ikke anvendes til unødig Sønderdeling af Spaanerne eller til Gnidningsarbejde. En Glødelampes Værdi beror paa den Mængde af den tilførte elektriske Energi, den formaar at omsætte til Lysenergi, og saaledes fremdeles.