Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

30 Kulsyre. Vi har set. hvorledes vi ved Ophedning af tvekulsurt Natron fik udviklet en Luftart, Kulsyre, som havde den Egenskab at frembringe et hvidt Bundfald, naar den ledes ned i en klar Opløsning af Kalkhydrat (Kalkvand). Processerne kan udtrykkes ved Ligningerne: 2 Na H C O3 = Na, C O3 + Æ2 O + C O, (Tvekulsurt Natron) (vandfri Soda) (Vand) (Kulsyre) og Ca(OH), + CO, = Ca C O, + H,0 (Kalkhydrat) (Kulsyre) (Kulsur Kalk) (Vand) Ca C O3, Kulsur Kalk, er ganske uopløselig i Vand og danner derfor et Bundfald. Denne Luftart, Kulsyre, forekommer i ringe Mængde i Luften (3 Rumfang i ca. 10000 Rumfang), og dens Tilstedeværelse dér er en absolut Betingelse for Plan- ternes Liv, idet de fra den henter største Delen af det Kulstof, der udgør en væsentlig Bestanddel af dem. Kulsyren er farveløs, dens Vægtfylde er omtrent P/2 Gange saa stor som almindelig Lufts, og den kan derfor samle sig og blive staaende i længere Tid paa Bunden af Brønde og lign. Kulsyren bestaar, som Formlen C O, viser, af Grund- stofferne Kulstof og Ilt og kan fremstilles direkte af disse Bestanddele. Ved Forbrænding af Kulstof i ren Ilt opstaar Kulsyre, som kan paavises med Kalkvand. Metallet Magnium brænder antændt i Luften videre, naar det bringes ind i Kulsyreluft, idet det forbinder sig med Kulsyrens Ilt, medens Kulstoffet udskilles: CO, + 2 Mg = 2 Mg O + C (Kulsyre) (Magnium) (Magniumilte) (Kulstof)