Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

41 Den raa Saltsyre er gerne gul (af lidt opløst Jernklorid), medens den rene er farveløs. Naar Saltsyrens Brint ombyttes med Metal, faar man Forbindelser af Metal- lerne med Klor (Metalklorider eller Klormetaller). For- tyndet Saltsyre opløser i kold Tilstand let Zink, Alu- minium og Jern, hvorimod de fleste andre af de almin- deligere Metaller ikke opløses, saaledes hverken Kobber, Bly, Kvægsølv, Sølv eller Guld. Tin opløses ikke i kold, men vel i varm fortyndet Saltsyre. Salpetersyre har Sammensætningen H N O3. Stærk Salpetersyre er en ca. 70 °/otig Opløsning af det rene Stof i Vand. Den ryger i Luften af lignende Grund som Saltsyren. Fortyndet Salpetersyre opløser næsten alle Metaller undtagen Guld og Platin. Tin og Anti- mon opløses vel ikke, men omdannes til hvide uop- løselige Pulvere. I meget fortyndet Tilstand udvikler Salpetersyre, som andre Syrer, Brint med Magnium. Men stærkere Salpetersyre opløser Magnium og andre Metaller under Udviklingen af rødbrune Dampe, der bestaar af Forbindelser af Kvælstof og Ilt. Salpeter- syre er nemlig et Stof, der meget let sønderdeles, idet den afgiver sin Ilt til andre Stoffer. Den kan blandt andet ogsaa afgive Ilt til den Brint, der skulde dannes ved Opløsning af et Metal i Syren. Naar f. Eks. Kobber opløses i Salpetersyre under Udvikling af rød- brune Dampe, kan vi omtrent udtrykke det, der sker, ved disse Ligninger: Cu + 2 H N O3 = Cu (N O3)2 + H2, der udtrykker, at Kobber opløses, idet det træder i Stedet for Brinten, og dernæst: + = 6», der udtrykker, at den Brint, som vi skulde have faaet, ikke opstaar, men optager Ilt fra en anden Del af