Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
92 OVERMAAL AF NÆRIRG. disse smaa Bladskud en Rolle som Yngleløg, idet de falder af og vokser videre paa fugtig Bund, saa at de erstatter Frøene. Fyllodi bestaar i at en eller flere af Blomstens Krese omdannes til giønne Blade, der har større eller mindre Lighed med samme Plantes Stængelblade. Allerede Dækbladene kan saaledes udvikles til store Blade, der kan give Planterne et meget ejendommeligt Udseende, hvad der f. Eks. er et hyp- pigt Tilfælde hos Vejbred, hvis hele Aks omdannes til en Pyramide af taglagte Blade, der maaske fortjente at benyttes som Prydplante. Særlig skadelig er en saa- dan ikke sjælden forekom- mende stærk Udvikling af Dæk blade i Forbindelse med en Forlængelse af Aksen hos Humlekopper. Fyllodi af Kurvdækket træffes hos Bel- lis, Cirsium, Solidago, Tra- gopogon; hos mange Skærm- planter, f. Eks. Gulerod øg Seline, kan Svøbbladene ud- vikles til store mangedelte Blade. Bægeret kan ligeledes omdannes til store Blade, f. Eks. hos Geum, Primula, Anemone, Valmue, Spiræa, endog til sammensatte Bla- de, for saa vidt Plantens Stængel blade er sammen- satte, f. Eks. hos Roser, Lupiner og Kløver (Fig. 32). Sjælden omdannes Kron- bladene saaledes, at de bli- ver grønne og tillige stængelbladlignende, hvad der kan finde Sted hos Roser, Kløver, Anemoner (Fig. 33), Gulerod. Det er sjælden, at Støvdragerne omdannes til grønne Blade, i Regelen kun hvor ogsaa de ydre Blomsterkrese er omdannede, f. Eks. hos Hvid Anemone og Hvid Kløver. Noget hyppigere sker en saadan Omdannelse af Støvvejen, hvad der f. Eks. næsten altid finder Sted hos dobbeltblomstrede Kirsebær, i hvis Midte der findes lo smaa grønne Blade, som svarer til de to Frugtblade,