Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
SYSTEMATISK OVERSIGT OVER MISDANNELSER.
B. Adskillelse.
a. Kløvning (Fission) kan bestaa i en Spaltning enten af
Aksedele eller af Bladorganer. En Kløvning af Aksen finder under-
tiden Sted hos Pilerakler, Vejbred, Rajgræs, Rug (Tvillingaks) og
mange andre Blomsterstandes Akse. Kløvning af normalt hele Blade
er et ret hyppigt Fænomen, f. Eks. hos Syringa, Tvetand, Gøgeurt,
Calla, Lind, Bøg og mange andre Træer. Ogsaa hos Blomsterkresene
trælles hyppigt en saadan Kløvning; især er dette Tilfældet med Kron-
bladene (se Side 88).
b. Dialyse, d. v. s. en Adskillelse af de enkelte Dele af samme
Kres, som normalt er sammenvoksede. Delte kan finde Sted med
Bægeret hos Individer af Arter, der ellers har sambladet Bæger, f.
Eks. hyppig hos Rosenfamilien, med Kronen hos Planter med nor-
malt sambladet Krone, f. Eks. hyppig hos Campanula, med Støv-
dragerne hos Malva, Ærteblomster, Kurvblomster, med Støvvejene
hos Korsblomster og Skærmplanter.
c. Solution, d. v. s. Adskillelse af Krese, som ellers er sam-
menvoksede. Dette finder ofte Sted hos saakaldte oversædige Blom-
ster, som derved bliver undersædige, hvad der ikke sjælden kan
træffes hos Kærnefrugter og Skærmplanter. En saadan Adskillelse
kan ogsaa finde Sted mellem Bæger og Krone eller mellem Krone
og Støvdragere hos Arter, hvor disse Organer normalt er sammen-
voksede.
C. Forrykning i Organernes Stilling.
a. Gennemvoksning (Prolifikation) af Blomsterstanden eller
den enkelte Blomst (se ovenfor S. 90).
b. Heter o taxi. Hermed förstaas de talrige Tilfælde, hvor
Organerne bryder frem paa uventede Steder, men som dog ikke kan
henføres under de andre Grupper af Misdannelser. Herunder hører
at enkelte Blomster kan være rykket ud af Blomsterstanden og
bryder frem længere nede, hvad der ikke sjældent er Tilfældet hos
Kurvblomster (f. Eks. Matricaria) og Skabiose, at Skærme om-
dannes til Klaser eller omvendt, at modsat Bladstilling gaar over til
spredt. Endvidere Rødder der dannes indeni hule Stammer og selv
vokser ud til Stammer, Biknopper paa Blade, f. Eks. hyppig hos
Begonia og Cardamine (et enkelt Tilfælde har jeg set af et Ælme-
blad med Knopper paa Bladstilke og Ribber), Udvikling af Blade
paa ellers bladløse Skafter (ikke sjælden hos Løvetand) og mange
lignende Anomalier.
c. Topspiring (Vivipari) hos mange Græsser (se ovenfor
S. 91).