Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYSTEMATISK OVERSIGT OVER MISDANNELSER.
99
d. Heterogami, d. v. s. Forandring i den sædvanlige Ord-
ning af Han- og Hunblomsternes Plads. Den kan bestaa i, at Han-
og Hunblomster helt eller delvis skifter Plads hos enbo Planter;
hos Majs er det saaledes hyppig Tilfældet, at der i Toppen, som
normalt bestaar af lutter Hanblomster, findes flere eller færre Hun-
blomster eller at Kolben ender med Hanblomster; hos flere Star-
arter er en lignende Ombytning meget hyppig, og den træffes ogsaa
af og til hos Naaletræer. Endvidere horer herhen en Forandring
fra enbo til tvebo eller omvendt, saa at der f. Eks. hos Pil og
Poppel, Humle og Hamp paa samme Individ kan findes baade Han-
og Hunblomster; navnlig hos Pil er det meget almindelig, at der i
Raklerne paa samme Træ kan findes alle Overgange fra Støvdragere
til Støvveje eller omvendt. Endelig hører herhen ogsaa en Foran-
dring fra Tvekønnethed til Enkønnethed og omvendt, f. Eks. hos
Ranunkler og Jordbær, Bøg og Hamp.
e. Forandring i Organernes Retning. Hertil hører de
i Parkanlæg saa almindelig anvendte Hængetræer og Pyramidetræer,
hos hvilke Grenenes Retning er bleven abnorm. Ogsaa Retningen
af Blomster og Blade kan afvige fra det normale.
f. Forrykning af Tidspunktet for Organernes Udvikling.
Dette Forhold kan maaske strængt taget ikke henregnes til Teratologi,
men er dog en Anomali, f. Eks. naar Foraarsblomster allerede ud-
vikles om Efteraaret o. lign. Det vigtigste herunder hørende For-
hold er Stokløbning (se ovenfor S. 94).
11. Afvigelser fra Organernes sædvanlige Form.
A. Standsning i Udviklingen (Stasimorfi).
a. Bevarelse af ungdommelige Bladformer. Hertil
hører flere af de til Retinospora regnede Arter, som kun er Former
af Thuja og Juniperus, der har beholdt den Bladform, som normalt
kun findes hos unge Individer. Hertil hører maaske ogsaa Lind
med stærkt indskaarne Blade, af Lighed med deres Kimblade.
b. Afbrudt Vækst, f. Eks. flere Æbler udviklede ovenfor
hinanden eller en Række Opsvulmninger paa en Radis.
c. Regelmæssig Peloria-Dannelse, naar en Blomst gaar
over fra at være symmetrisk til at blive regelmæssig, ved at den
uregelmæssige Del ikke udvikles, saaledes naar Sporen ikke kommer
til Udvikling hos Ridderspore, Viol, Torskemund, eller naar alle
Kronbladene bliver ensdannede hos Ærteblomster, Pelargonium, eller
naar Tungekroner hos Kurvblomster bliver rørformede.
7*