Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

100 SYSTEMATISK OVERSIGT OVER MISDANNELSER. B. Usædvanlig videre Udvikling af nogle Organer. a. Uregelmæssig Peloria-D annelse, naar en Blomst bli- ver regelmæssig derved, at den uregelmæssige Del gentages, idet alle Bladene i Kresen opnaar den videre Udvikling, som ellers kun opnaas af et enkelt Blad, f. Eks. ved at der udvikles Sporer paa alle Kronblade, hvad der undertiden linder Sted hos Torskemund og Viol. b. Regelmæssige Blomster som bliver symmetriske (zygomorfe) ved en videre Udvikling af nogle af Kronbladene, hvad dei' undertiden finder Sted hos Silene inflata og især er saa hyppig hos Kurvblomster, idet de rørformede Kroner bliver tungeformede (Asters, Georginer osv.) C. forvandling af Organerne (Metamorft). Fig. 37. Pistillodi hos en Valmue (Papaver). a. Fy Ilod i, d. v. s. at grønne Blade træder i Stedet for Blomster- kresenes sædvanlige Blade (se ovenfor S. 92), b. Petalodi, d. v. s. at Bæger, Støvdragere eller Støvveje antager Form og Farve som Kronblade, den hyppigste Aarsag til »fyldte Blomster« (se ovenfor S. 87). Hos vildtvoksende Planter træffes dette hos Ranunkler, Pulsatilla, Cardami- ne pratensis, Melandrium diurnum, Potentilla opaca, Anagallis arvensis. c. Staminodi, d. v. s. at en eller anden af de øvrige Blomsterkrese udvikles til Støvdragere, hvad der dog sjælden finder Sted. d. Pistillodi, d. v. s. Omdannelse af andre Blomsterkrese til Støvveje, hvad der f. Eks. undertiden træffes hos dyrkede Val- muer (Fig. 37) og Gyldenlak. D. Snoning (Kontorsion). a. Hele Stænglen prop trækkerf o rmi g snoet eller stærkt bugtet, hvad der af og til træffes hos enkelte Individer, baade hos urteagtige Stænglei' og hos Trægrene. I Urtepotter er saadanne Snoninger af Rødder og Rodstokke hyppige paa Grund af Hindringer for Væksten. b. Tvangssnoning (Torsion) kaldes de hyppige Tilfælde, hvor Stænglen selv er ret, men drejet om sin Akse, saa at der paa