Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SYSTEMATISK OVERSIGT OVER MISDANNELSER. 101 Overfladen fremtræder Spiralvindinger. Mange Træer viser normalt en saadan Snoning, der hos enkelte Individer kere end sædvanligt1). En saadan Tvangs- snoning ei' ret hyppig hos urteagtige Stæng- ler og er hos Planter med modsatte eller kransstillede Blade ledsaget af en Spiralstil- ling af Bladene i modsat Retning af Spiral- linien paa selve Stænglen. Denne Tvangs- snoning hos Kartebolle (Fig. 38) er endog af Hugo de Vries2) ved fortsat Udvalg bleven gjort arvelig. Lignende Snoninger findes og- saa af og til hos Padderokke, Krans-Konval, Galium, Phyteuma o. fl. Hos Ædelgran drejes undertiden et Aarsskud om saaledes, at Un- dersiden vender opad. c. Skrueformig Snoning af Blade træffes af og til, især hos enkimbladede Planter, f. Eks, Kornarter, Tagrør, Løg, hos dyrkede Varieteter af Pil osv. E. Heterofijlli, d. v. s. naar Stængel- bladene mod Sædvane faar forskellige For- mer hos samme Plante, hvad der spiller en Rolle hos en Del Træer og Buske i Park- anlæg, f. Eks. Varieteter af Bøg, Avnbøg, Eg, Ælm, Syringa. F. Dimorfi kaldes det Forhold, hvor der hos samme Individ findes to (eller liere) forskelligt formede Blomster (ikke blot Han- og Hunblomster); det kan være normalt hos mange Planter, men kan ogsaa optræde ab- normt hos Planter, der ellers kun har én Slags Blomster, f. Eks. hos Pelargonier, Chrysanthemum indieum og mange andre Prydplanter, og benyttes til at frembringe nye Varieteter (Sports). Den bekendte Cytisus Adami kan henføres til denne Afdeling af Anomalier. kan blive meget stær- Fig. 38. Tvangsdrejning hos en Kartebolle (Dipsa- cus silvester). Efter et Eksemplar fra Hugo de Vries. 1/2. I Landbohøjskolens plantepatolog. Samling findes en Syrenstamme fra en københavnsk Have, som har et Omfang af 38 Cent., og som i en Længde af 2x/2 Meter har 4 saadanne Skrueomgange i Barken. 2) Hugo de Vries i Pringsheims Jahrb. fur wissenschaftl. Botanik, Bd. XXVIII.