Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SKADELIGE PLANTER. 113 ved at vokse op om og dække de unge Planter, dels ved at udtørre Jordbunden og at frembringe Afkøling ved den stærke Fordampning fra Græsset. Af saadanne Græsser kan for Mor- bunden fremhæves Bølget Bunke (Aira flexuosd), for Muldjor- den: Rapgræs (Poa pratensis og nemoralis), Fioringræs (Agrostis alba), Hundegræs (Dactylis glomerata), Stilkaks (Brachypodium), Rød Svingel (Festuca rubra), medens de mere spredt voksende Miliegræs (Milium effusum), Skovbyg (Hordeum silvaticum), Flit- teraks (Melica) og Hejresvingel (Schedonorus) i nævnte Hen- seende gør mindre Fortræd. Kvik (Agropyrum) gør Skade ved, at den med sine haarde og spidse underjordiske Stængelskud gennemborer andre Planters, endog unge Egetræers Rødder og Rodstokke. Almindelige Bekæmpelsesmidler mod Ukrudt. At Avlsplanterne maa have Hjælp for at staa sig i deres Kamp om Herredømmet, ligger jo blandt andet i, at Ukrudtsplanterne i Almindelighed er bedre akklimatiserede, bedre alpassede til Stedets Jordbund og Vejrlig og i mange Tilfælde har en hur- tigere Vækst, som for de fleraarige Ukrudtsplanters Vedkom- mende begunstiges ved den større Mængde Reservenæring, de har i deres overvintrende Rodstok, i Modsætning til Avlsplan- ternes Frø. Mange enaarige Ukrudtsplanter begunstiges i deres Udbredelse ved at udvikle store Mængder af Frø. De har og- saa i mange Tilfælde Fordel af den Omstændighed, at deres Frø ikke spirer samtidig, saa at noget heraf kan spire straks, medens en Del Frø først spirer efter en kortere ellér længere Tids, ofte flere Aars Forløb (»haarde Frø«), som det synes til- dels afhængig af Vejrligets Beskaffenhed, saaledes at Frø, der er udviklet i tørre Somre, spirer senere1). Som de praktisk vigtigste Midler til at bekæmpe Ukrudtet maa nævnes Anven- delse af rent Sædekorn, især for de enaarige Ukrudtsplanters Vedkommende; Brakbehandling for ved den stadige Bearbejdelse af Jorden at hemme Rodukrudt og bringe Frøukrudt til at spire og derefter at tilintetgøre det; Rodfrugtavl, der i denne Henseende spiller væsentlig samme Rolle som Brakken; Rad- saaning, der giver bedre Lejlighed til at bortskaffe Ukiudtet, at »stikke« de fremkomne Løvskud af Tidsler, Følfod og lig- nende fleraarige Ukrudtsplanter efterhaanden som de viser sig, for derved at hindre dem i at assimilere og skalle deres under- i) En Oversigt over en Del vildtvoksende Planters hurtigere eller langsom- mere Spireevne findes i Dansk Frøkontrols Aarsberetning for 1898-99 i Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 6. Bd., S. 158. E. Rostrup: Plantepatologi. 8