Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
SKADELIGE PLANTER.
jordiske Dele Næring; at afhugge og derved hindre Frøsætnin-
gen al de iøvrigt kun faa paa Diger og Vejrabatter voksende,
(or Kulturen skadelige Ukrudtsplanter. I det sidste Par Aar har
man ogsaa, söm det synes med Held, bekæmpet Agerkaal og
dermed beslægtede gule Korsbionister i Vaarsæden ved Over-
brusning med fortyndet Opløsning af Jærnvitriol. Det følger af
sig selv, at all hvad der særlig kan bidrage til Avlsplanternes
gode Trivsel vil tjene disse i Kampen mod Ukrudtet.
Til Bekæmpelse af Ukrudt i Haven har man for længst
anvendt Lugejærn, Skuffejærn og Hakker, søgt at hindre Frø-
dannelsen hos Ukrudtet ved at af hugge det, selv i Havens Ud-
kanter, at sørge for at faa Ukrudtsfrøet til at spire i Affalds-
dyngerne ved at omgrave og sprede disse, før Jorden igen brin-
ges ud i Bedene, hvad der dog for de haarde Frøs Vedkom-
mende vanskelig helt lykkes, ved at anvende Radsaaning, idet
Lugningen herved lettes, samt ved at anvende kemiske Midler
til at dræbe Ukrudtet. I mindre Landbrug kunde en Lugning
af de værste Ukrudtsplanter vel ogsaa anvendes noget mere end
Tilfældet er.
2. Mos og Lav paa Træernes Bark.
Skønt disse Planter ikke drager Næring af Træerne, i alt
Fald dog kun af de døde Korklag, kan de endda gøre nogen
Skade ved at holde for stærkt paa Fugtigheden, saa at der især
under Mosset dannes tynde Muldlag af forraadnede Korkdele,
ligesom de ogsaa hindrer Luftudvekslingen gennem Korkporerne
(Lenticellerne), algiver Skjulested og Vinterophold for skadelige
Insekter og deres Æg m. m. Dog kan de maaske gøre nogen
Gavn ved at formindske Frostens Virkning.
Mosserne trives især paa Træstammer, hvor Jordbunden
ci meget fugtig, saasom i Lavninger og paa indesluttede, mør-
kere Steder i Bevoksningen; paa saadanne Lokaliteter er Bø°e-
stammerne ofte meterhøjt eller højere bedækkede med et tæt
Lag af Mos, især paa Nord- og Østsiden af Stammerne, medens
de paa højere og tørrere, især kalkholdig Bund er hvide og
glatte. De paa Træernes Stamme og Grene hyppigst optrædende
Mosser er forskellige Arter Grenmos (Hypnum), Halemos (Ano-
modon), Fladmos (Neckera), Furehætte (Orthotrichum), og af
Halvmosser især Jungermannier (Frullania og Radula) og Gaffel-
løv (Metzgeria).
Laver eller Likener optræder i størst Mængde paa lysere
Steder, i Udkanten af Skovene, især paa den vestlige Side, i