Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SKADELIGE PLANTER. 115 Randen af Lysninger og Veje i Skoven, paa Allétræer, navnlig paa Vindsiden af Stammerne, hvor Tilførsel af fugtig Luft er størst; derimod trives de ikke paa Træer i Byer, heller ikke i det Indre af tætte Bevoksninger. Bedst trives Laverne paa Træernes Stamme og Grene paa mager Grund, hvor Træernes Vækst er langsom; ved en hurtig Tykkelsevækst al træerne afskydes de ydre Korklag hurtigere, saa at Laverne ikke kan faa Fodfæste; paa kalkrig Bund beholder Bøgen en glat Bark, fri for Laver, rimeligvis paa Grund af Stammens hurtigere Tyk- kelsevækst. De hyppigste og største af de paa Træstammer voksende Laver er: Lungelav (Sticta), Skæglav (Usnea), Grenlav (Ramalina), Evernia og flere Arter Parmelia (især P. physodes, P. saxatilis, P. olivacea, P. ciliaris, P. pulverulenta, P. stellaris) samt Væggelav (Xanthoria parietina). Endvidere findes paa Træernes glatte Bark en hel Række uanselige, skorpeagtige, sædvanlig graa Laver, ofte bedækkende Barken saa tæt, at de er afgørende for Stammens Farve. Disse skorpeagtige Laver hører især til Slægterne Skorpelav (Lecanora), Skivelav (Lecidea), Skriftlav (Graphis), Priklav (Pertusaria), Vortelav (Verrucaria). Medens de tropiske Skoves læderagtige Blade saa hyppig bedækkes af Laver, er dette meget sjældent Tilfældet hos os. Dog kan man underliden finde navnlig de lavere siddende Grene af Graner saa bedækkede af Laver, især Parmelia physodes (Fig. 43), at disse breder sig ud over selve Bladene, hvorved de bleges og falder tidligt af. Hvor Mos og Lav optræder i større Mængde paa Frugt- træer i Haven, plejer man, helst i fugtigt Vejr om Efteraar eller Foraar, at afskrabe det med et dertil skikket Jærnredskab, der dog ikke maa være for skarpt eller spidst, saa at det saarer den indre, levende Del af Barken, eller med en meget stiv Børste, og derefter overstryges de saaledes behandlede Dele med Kalk- vand, som man kan tilsætte lidt Kønrøg, for at de kalkede Stammer ikke skal blive for afstikkende. 3. Snyltende Blomsterplanter. De har ikke nogen stor Betydning for vore Kulturplanters Vedkommende. De tilhører tre forskellige Plantefamiliei, nem- lig Misteltenfamilien (Loranthaceae), Silkefamilieri (Cuscidaceae) og Maskeblomstrede (Scrophulariaceae). Til den første af disse Familier hører Mistelten (Viscum album), en stedsegrøn, gaffelgrenet Busk, der kan opnaa en Meters Udstrækning, med hvide, slimede Bær (Fuglelim). Den snylter 8*