Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

118 SKADELIGE PLANTER. to Rum, og undertiden er de to Frø saaledes sammenvoksede; at der opstaar saakaldte »Dobbeltkorn«. Den ved Frøets Spi- ring udviklede fine Stængel drejer sig under Væksten rundt som en Urviser, og naar den først har naaet en Værtplante, som tiltaler den, visner Forbindelsen med Resten af Frøet, og den lever derefter udelukkende af sin Vært. Kløversilke (Cuscuta Tnfolii)* 1') (Fig. 44) er en paa Kløver vel bekendt og meget failig Snylter, ogsaa kaldet »Kløverskurv«, som for over et halvt hundrede Aar siden begyndte at indføres hos os, en lin- port, som vedbliver at finde Sted med fremmed Kløverfrø, fra hvilket det ikke er let fuldstændig at fjerne Silkefrøet; dette er nemlig meget variabelt i Størrelse (afhængig af, om der udvikles flere eller færre af de fire Anlæg til Frø i hver Kapsel), som oftest af samme Størrelse som Hvidkløverfrø, mindre end godt Rødkløverfrø, men hvor Størrelse og Vægt af Kulturfrø og Ukrudt- frø falder sammen, bliver det næsten umuligt at faa dem fuld- stændig adskilt. De rundagtige Frø er i Regelen 1 Millimeter i Diameter, af brungraa Farve, med fine Rynker og Gruber; Kimen bestaar kun af en proptrækkerformet, bleggul Traad med to Vindinger, hvad man tydelig kan se med en almindelig Lupe, naar man gennemskærer Frøet med et skarpt Snit. Frøet spirer om Foraaret, naar Temperaturen naar over 10 0 C., men langsomt, saa at det samtidig udsaaede Kløverfrø allerede har fi embi agt saa store Planter, at de kan afgive Næring for Snyl- teren. Silkefrøet kan bevare sin Spireevne i indtil 6 Aar. Det synes ikke at kunne spire, naar det er dækket af over 1 Centim. Jord, men undertiden kan Spiren ,naa til Vejrs fra en større Dybde ved at følge med den spirende Værtplante. For Kløver- planterne, som efterhaanden bliver omklamrede og indspundne af Snylteren, gør den Skade ved at trække Planterne ned og mekanisk at hindre deres naturlige Udvikling, men især ved at berøve dem al det Materiale, som bruges til Snylterens Vækst; vel ser man ofte de yngre Forgreninger af Kløversilken at sno sig om og udsende Sugevorter i sine egne ældre Stængler, som saaledes maa afgive Næring til de yngre2); men det er dog fra ) En udføilig Meddelelse om denne Snylter og dens Optræden har jeg givet i Landmands-Blade 1874 S. 145—150 og S. 157—1(51. 2) W. Kinzel meddeler i Ber. d. deutsch. bot. Gesellsch., Bd. XVII, p. 318, at han har iagttaget Kimstængler af Cuscuta, som opnaaede en Længde af 11 Cent, ved efterhaanden at drage Næring fra den nedre efterhaanden hendøende Ende. Endvidere paaviste han, at naar mange Silkefrø spirer i Selskab, afskaaret fra andre Planter, angriber den ene Kimplante den anden med sine Sugevorter, og de kraftigste kan saaledes en Tidlang vokse videre paa deres svagere Soskendes Bekostning.