Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SKADELIGE PLANTER. 119 Kløveren at al Næringen stammer. Fra sit første Udgangspunkt breder Kløversilken sig centrifugalt til alle Sider, ikke alene over Kløverplanter, Lucerne og andre Ærteblomstrede, men og- saa lejlighedsvis over mange andre mellem Kløveren voksende Planter, og danner derved runde, af blegede Pletter i Kløver- marken, hvor Snylterne, ved Hjælp af sine talrige knippestillede Grene har dannet et silkeglinsende Spind og tilsidst en sammen- hængende Skorpe over Kløveren, saa at denne aldeles kvæles og gaar lil Grunde; saadanne Pletter kan ses i lang Aistand, og figner i Frastand de lysere Pletter, der betegner de Steder, hvor der nylig har staaet Høstakke. I andet Aars Kløvermark kan den danne Ringe, idet den midterste Del al Pletten er ud- død, fordi Værtplanterne er udsugede og dræbte, og disse »Silke- ringe« kan opnaa et Gennemsnit af en halv Snes Meter. Som det vigtigste Middel til at undgaa at faa Kløversilken indført paa Marken, maa fremhæves at sørge for ren Udsæd. Forsaavidt man selv avler sit Kløverfrø, maa dette tages fra Agre, der er aldeles fri for Kløversilke; køber man Kløverfrøet, sørger man for at faa det garanteret at være frit for »Silke«, ialtfald praktisk taget, thi absolut frit herfor lader sig jo næppe garantere. Da for henved en Menneskealder siden Kløversilke begyndte at optræde paa en foruroligende Maade i vore Kløver- marker, blev det almindelig Skik blandt Landmændene at for- dre saadan Garanti hos Frøhandlerne, der med de forbedrede Rensemaskiner ogsaa var i Stand til praktisk taget at frarense Silkefrøetx). Denne velbegrundede Frygt for Kløversilke har da ogsaa bevirket, at den er bleven mere og ijiere sjælden paa vore Kløvermarker. Hvor den allerede har indfundet sig paa Mar- ken, maa man søge at hindre dens Genkomst det følgende Aar i en fleraarig Kløvermark. Sædvanlig angives Kløversilken at være enaarigI 2); men dette strider mod Erfaringer hertil Lands, hvor man ofte har iagttaget, at den kan holde sig vegeterende Vinteren over, i hvert Fald i milde Vintre, og lortsætte Væksten næste Sommer, medens dens Frø forholdsvis sjælden naai lil Modenhed hos os. Naar disse Kløverskurv-Pletter visei sig lleie Aar i Træk paa samme Steder i Kløvermarken, skyldes det I urensede Varer har i Dansk Frøkontrol været lundet indtil 19290 Kløvei- silkefrø pr. Kilo Rødkløverfrø, 107470 Kløversilkefrø pr. Kilo Alsikekløver- frø, men kun 1600 pr. Kilo Hvidkløverfrø. 2) Dette angives saaledes af Frank i hans udførlige Artikel i Georgika 1870. »Uber Flachs- u. Kleeseide«, og fastholdes endnu i samme Forfatters oftere citerede »Die Krankheiten cl. Pflanzen«, 2. Bd. S. 523 (1896).