Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

120 SKADELIGE PLANTER. netop denne Overvintring af nogle skrueformede Silkestængler, der som et Nøgle omklamrer de nederste Dele af Kløverstæng- lerne, og som 0111 Foraaret hurtig breder sig over den om- givende Kløver. Nye Silkepletter i Marken kan opstaa ikke alene fra Frø, men ogsaa fra løsrevne Stængelstykker, som er meget sejlivede paa Grund al deres langsomme Uddunstning, hid 101 ende fra deres faa Spaltaabninger; naar saadanne Stængel- stykker spredes paa Marken, f. Eks. af græssende Kreaturer, kan de yngste Grene slynge sig om de Planter, de kommer i Berøring med og derved danne nye Arnesteder for Snylteren. Det sikreste Middel til at hindre Silkepletternes videre Vækst °g Spredning al løsrevne Dele af samme omkring i Marken, er i lide fuldstændig at bedække de af Kløversilken dækkede Pletter med et Lag Jord; denne »Luftplante« kan nemlig ikke taale en saadan stadig Berøring med den fugtige Jord, men gaar hurtig i Forraadnelse. Man kan ogsaa omgrave Pletten og dens omgivende Rand og besaa den med Græsfrø, da Kløver- silke kun sjældent angriber Græs. Forsaavidt der i de omtalte angiebne Pletter findes modne Silkefrø, vil Jorddækningen ikke dræbe disse, men tidlig paa Sommeren findes der i alt Fald ikke modent Frø, og overhovedet er det som sagt sjælden, at det modnes her i Landet1). Kløversilke anses af mange for at være en Varietet af Lyngsilke (Cuscuta Epithymum), der bl. a. udmærker sig ved at have længere Griffel og mindre Blomsterhoveder; den snylter navnlig paa Lyng, Timian og Visse, især i Jylland. Humlesilke (Cuscula europæa) er den største og kraftig- ste Art, med flere Blomster i Hovederne end de øvrige Arter. Den optræder paa en Mængde forskellige vildtvoksende og dyr- kede Planter, baade urteagtige, især Nælde, og træagtige Planter, 1. Eks. paa levende Hegn af Pile, Bukketorn, Liguster, Roser; i Haver har jeg set den optræde paa Hindbær og Vinca major. Af dyrkede Planter er det især Humle, som ofte lider en Del ved deres Angreb, men ogsaa for Pileplantager, der anvendes som Kurv- og Baandpile, og derfor holdes lave, kan den være ret skadelig. Man maa saavidt muligt afrive Blomsterhovederne for at hindre dem i at udvikle de talrige Frø, der ellers fremkommer. Hørsilke (Cuscula Epilimim), ogsaa kaldet »Hørskurv«, afvigei fia de øvrige Arter ved at have en næsten ugrenet Stæn- gel, støne men færre Blomster i hvert Hoved og ved alene at ) Et Utal af kemiske Midler til at dræbe Klöversilke paa Marken foreligger især i den tyske Literatur.