Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKADELIGE PLANTER.
121
snylte paa Hør og enkelte andre enaarige Planter. Paa Grund
af dens ringe Evne til at forgrene sig kan den ikke brede sig
over saa store Pletter som Kløversilken; naar den alligevel kan
optræde i Mængde og ganske ødelæggende for Høragre, hidrører
det fra, at der har været et stort Antal Silkefrø i det udsaaede
Hørfrø. Hørsilkens Frø er lidt større end Kløversilkens og op-
træder hyppigere som Dobbeltfrø. Det eneste Middel til at
undgaa denne Plage for Høravlen er en grundig Rensning af
Hørfrøet. I Oliekager lindes undertiden en Del Silkefrø, saa at
det ogsaa kan importeres ad den Vej.
Den tredie Gruppe af snyltende Blomsterplanter er en Del
til M aske blomstfamilien hørende Arter. Af disse skal først
omtales nogle med Bladgrønt forsynede Rodparasiter, som
vel selv kan assimilere, men som tillige drager Næring (i Form
af raa Næringsstoffer) af andre Planters Rødder ved Hjælp af
Sugevorter, hvis Karstrenge trænger ind i og træder i umiddel-
bar Forbindelse med Værtplantens Karstrenge. De holder sig
ikke til nogen bestemt Værtplante, men synes al kunne angribe
mange forskellige Arter; livis de imidlertid ikke kan træfle saa-
danne Værtplanters Rødder, bliver de dværgagtige eller naar ikke
fuld Udvikling. Findes der tætte Grupper af Rodsnyltere, an-
griber de hverandre med deres Sugevorter, saa at de der har
Forspringet, udvikler sig hurtigt paa de andres Bekostning, uden
at andre Værtplanter behøver at være til Stede. Hertil hører
den ogsaa som Ukrudtsplante bekendte og skadelige Skjaller
(Rhinanthus crista galli), som har firkantet Stængel, modsatte,
aflange Blade, store hjærteformede Dækblade, som omgiver de i
Enden af Stænglen samlede Blomster; den læbeformede Krone
er gul med violette Tænder paa Overlæben. Den kaldes ogsaa
»Ras« og »Skrad», hidrørende fra den raslende Lyd, som
frembringes ved enhver Bevægelse al den afblomstrede Plantes
tørre Kapsel og hindeagtige Bæger. Den er et hyppigt Ukrudt
paa Enge, hvor den gør Skade ikke alene ved at optage Plads,
men ogsaa ved at udsuge de omstaaende Græssers Rødder;
ogsaa mellem Sæden er den endnu mange Steder hyppig, om
end i Aftagende, og dens vingede Frø findes olie i Mængde i
Handelsfrø af Landbrugets Avlsplanter; den hører ogsaa med
til de 14 Ukrudtsplanter, som i de skandinaviske Frøkontrol-
Anstalter opføres som særlig ondartede. Paa Marken maa man
søge at undgaa den ved at anvende rent Sædekorn, og paa Enge
overvinder man denne enaarige Plante ved al slaa Græsset, lør-