Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
122 SKADELIGE PLANTER. end den har faaet modent Frø, hvilket man maa gentage flere Aai i Træk, da Frøene kan bevare deres Spireevne i flere Aar. Rødtop (Odontites rubra) spiller en ganske lignende Rolle baade paa Enge og i Sæden, men optræder dog i noget ringere Mængde. Det er en lav, graagrøn, sædvanlig stærkt grenet, haaret Plante, med de smudsigrøde Blomster samlede i ensidige Klaser. Den bekæmpes paa samme Maade som Skjaller. Øj en ti øst (Puphrasia officinalis) træffes sjælden paa dyr- ket Mark, men er almindelig paa varige Græsgange, Fælleder og Skovsletter og snylter paa forskellige her forekommende Blomsterplanters Rødder. Det er en lille, omtrent en Decimeter høj Plante med stærk Forgrening, ægformede, spidstakkede Blade og aksstillede Blomster; den læbeformede Krone lila med mør- kere Striber og en gul Plet paa Underlæben, iøvrigt meget variabel. Kohvede (Melampyrum) udmærker sig ved, at Blomsterne olte ei støttede al store og sædvanlig farvede, d. v. s. ikke grønne Dækblade, og at hele Planten ved Tørring bliver blaalig sort; (le gule eller røde Blomster er uregelmæssige og Frøene har Lighed med Hvedekorn, hvorfra Navnet hidrører. De fleste Arter har hjemme i Skov og Krat, men en af dem, Ager- Ko hvede (M. arvense), der er iøjnefaldende ved sine rosenrøde Dækblade, optræder ogsaa imellem Sæden og tærer paa dennes Rødder; den er dog ikke saa hyppig, at den har nogen økono- misk Betydning. fiol durt (Pedicularis) optræder med to hinanden meget lignende Arter paa vaade Enge og Moser; de har fligede og lappede, stærkt krusede Blade og smukke røde Læbeblomster. Vor almindeligste Art, Eng-Tro Idurt (Pedicularis palustris) synes især at snylte paa Halvgræsser og Tagrør1). Alle disse fem her nævnte Slægter af Rodsnyltere er des- uden Skadeplanter paa en hel anden Maade, idet de er Vært- plantei loi en Række biologiske Arter af Rustsvampe-Slægten Coleosporium, hvis anden Generation optræder skadeligt for Fyrretræernes Naale, hvorom mere senere. Skæl lod (Lathrcea Squ.ama.ria) er en ægte Snylteplante, som ganske mangler den grønne Farve, og som derfor fra første Færd fører et Snylteliv. Den største Del af Planten er nedsænket i Jorden, og bestaar af en tyk, grenet Stængel med tykke, taglagte, hvide Skæl, medens kun den blegrøde, ensidige ') A. Volkart: »Untersuch. iib, cl. Parasitismus der Pedicularisarten« n 7 (1899).