Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

126 SVAMPE. encellede Urdyr, at det er umuligt at drage nogen skarp Grænse, og en saadan findes vel heller ikke. Det der saaledes særlig karakteriserer Svampene til Adskil- lelse fra andre Planter, er deres negative Egenskaber. De mangler Blomster, Frø, Karstrenge, Modsætning mellem Stængel og Blade, og endelig Bladgrønt eller andre Stoffer, der kan tjene til Kulsyre-Assimilation. Navnlig denne sidste Ejendommelig- hed betinger Svampenes særlige fælles Levevis, idet de kun kan nære sig af organiske Substanser, levende eller døde; de er knyttede nøje til disses Tilstedeværelse og deres Udbredelse maa rette sig efter andre levende Væseners Fordeling paa Jordens Overflade; Svampenes Antal vokser og aftager med disses. Svampenes Bygning. Man kan i Almindelighed, i alt Fald hos alle højere Svampe, skelne mellem Svampens Løv (Thai- lus) og Formeringsorganer. Løvet bestaar af Mycelium, som er Svampens vegetative, ernærende Del, og Stroma eller Frugtbærer, som er den Del, der bærer Formeringsorganerne, og som sædvanlig træder frem for Dagens Lys, medens Myceliet oftest er skjult i det Substrat, hvorfra det henter sin Næring. Løvet er sammensat af rørformede, sædvanlig stærkt forgrenede Celler, som har fortsat Spidsevækst og som kaldes Hyfer. Det er hensigtsmæssigt at give Svampecellerne et saadant særligt Navn, dels fordi de har flere Ejendommeligheder, hvorved de afviger fra andre Planteceller, dels fordi det, navnlig for Plante- patologiens Vedkommende, bliver praktisk talt lettere at udtrykke sig om Forholdet mellem Værtplanten s og Snylterens Celler, naar de hver har sin korte Benævnelse. Hyferne viser hos de forskellige Svampe i liere Henseender saadanne Forskelligheder, at de kan benyttes til at adskille flere Grupper af Svampe. Nogle Svampe mangler Skillevægge (Tværvægge) i Hyferne, undtagen paa enkelte bestemte Steder, navnlig til at afgrænse Formeringsorganerne fra Hylerne; andre Svampe, og det er Tilfældet med de fleste, har talrige Tværvægge, som er stillede mer eller mindre tæt i Hyferne, undertiden saa tæt, at de en- kelte Led er lige saa tykke som lange; naar der da tillige fin- der en Indsnævring Sted ved Skillevæggene, paa Grund af at disse standser deres Vækst tidligere end Ydervæggene, opstaar perlesnorformede Hyfer. Med uægte Skillevægge forstaar man de tilsyneladende Tværvægge, der dannes af tynde Lag af Celle- slim (Protoplasma) mellem de store Saftrum, der kan opstaa indeni Hyferne. Som oftest er Hyfernes Vægge farveløse, sjæld- nere brune i forskellige Nuancer. Indholdet er ogsaa oftest