Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
SVAMPE. 127 farveløst, undertiden livlig gult eller orange, sjældnere rosa; Farven er sædvanlig knyttet til de fede Olier, som udgør en væsentlig Bestanddel af Hyfernes Indhold; hos Meldrøjer og lignende hvilende Mycelier, der har Brug for megen Reserve- næring, kan Fedtindholdet endog stige til 50 pCt. Denne Olie er sædvanlig fint fordelt i Gelleslimen, men kan ogsaa danne tydelige Draaber, og i de døde Hyfer Dyder Olien ofte sammen til store Draaber. Hyfevæggen er sædvanlig yderst tynd, men viser sig dog ved tilstrækkelig Forstørring dobbelt kontureret. Naar Væggen er tykkere kan det ses, at den bestaar af liere Lag af forskellig Tæthed og af forskellig Evne til at indsuge Vand; navnlig kan det ydre Lag ofte indsuge saa meget Vand, at det bliver stærkt opsvulmet, hvilket kan foraarsage, at hele Løvet i regnfuldt Vejr bliver geleagtigt eller slimet, for atter i tørt Vejr at svinde stærkt ind. Hos enkelte Svampe indehol- der Hyferne Mælkesaft (hvid eller rød); en Del Svampe inde- holder Giftstoffer og hos nogle bliver Saften ved Luftens Ind- virkning blaa eller rød. Undertiden kan ellers farveløse Hyfer optage Farvestoffer fra den Substans, hvoraf de nærer sig, f. Eks. Kartoffelskimmel paa røde Kartofler og Tomater. I nyere Tid har man paavist Celle kær ner hos mange Svampe; de findes vel hos alle og man har blandt andet paavist deres Betydning ved Dannelsen af Sporer (Døtreceller) i Basidier og Sporesække. Hyfernes Forgrening foregaar sjældnere ved en Deling (i 2 eller 3 Dele) af Vækstspidsen, hvad der især linder Sted hos enrummede Hyfer. Sædvanlig finder der en ægte Forgrening Sted, idet der et Stykke under Vækstspidsen dannes en Skillevæg og nedenfor denne udgaar Grenen (monopodial Forgrening). Skillevæggene opstaar successivt paa nævnte Maade under Vækst- spidsen, og denne Deling af Hyferne kan ikke sammenlignes med Celledelingen hos højere Planter, men maa nærmest op- fattes som et Middel til at afspærre den mod Vækstspidsen samlede Celleslim. Der kan ogsaa undertiden paa et senere Tidspunkt opstaa interkalære Tværvægge i de enkelte Led af Hyfen. En ejendommelig, især hos Basidiesvampene optrædende rudimentær Grendannelse, er de saakaldte Øskenceller (Fig. 46); de findes kun hos Hyfer med Tværvægge og opstaar ved disse, idet der fra det ene Rum udgaar en hvælvet Udposning, som krummer sig forbi Skillevæggen og lægger sig op mod Naborummet, med hvilket der foregaar en Sammensmeltning, og der dannes en Aabning, medens Øskencellen ofte afgrænses fra det første Rum ved en ny Væg. Dannelsen af disse Øsken- celler synes at staa i Forbindelse med en Vandring af Plasmaet.