Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVAMPE.
127
farveløst, undertiden livlig gult eller orange, sjældnere rosa;
Farven er sædvanlig knyttet til de fede Olier, som udgør en
væsentlig Bestanddel af Hyfernes Indhold; hos Meldrøjer og
lignende hvilende Mycelier, der har Brug for megen Reserve-
næring, kan Fedtindholdet endog stige til 50 pCt. Denne Olie
er sædvanlig fint fordelt i Gelleslimen, men kan ogsaa danne
tydelige Draaber, og i de døde Hyfer Dyder Olien ofte sammen
til store Draaber. Hyfevæggen er sædvanlig yderst tynd, men
viser sig dog ved tilstrækkelig Forstørring dobbelt kontureret.
Naar Væggen er tykkere kan det ses, at den bestaar af liere
Lag af forskellig Tæthed og af forskellig Evne til at indsuge
Vand; navnlig kan det ydre Lag ofte indsuge saa meget Vand,
at det bliver stærkt opsvulmet, hvilket kan foraarsage, at hele
Løvet i regnfuldt Vejr bliver geleagtigt eller slimet, for atter
i tørt Vejr at svinde stærkt ind. Hos enkelte Svampe indehol-
der Hyferne Mælkesaft (hvid eller rød); en Del Svampe inde-
holder Giftstoffer og hos nogle bliver Saften ved Luftens Ind-
virkning blaa eller rød. Undertiden kan ellers farveløse Hyfer
optage Farvestoffer fra den Substans, hvoraf de nærer sig, f. Eks.
Kartoffelskimmel paa røde Kartofler og Tomater. I nyere Tid
har man paavist Celle kær ner hos mange Svampe; de findes
vel hos alle og man har blandt andet paavist deres Betydning
ved Dannelsen af Sporer (Døtreceller) i Basidier og Sporesække.
Hyfernes Forgrening foregaar sjældnere ved en Deling (i
2 eller 3 Dele) af Vækstspidsen, hvad der især linder Sted hos
enrummede Hyfer. Sædvanlig finder der en ægte Forgrening
Sted, idet der et Stykke under Vækstspidsen dannes en Skillevæg
og nedenfor denne udgaar Grenen (monopodial Forgrening).
Skillevæggene opstaar successivt paa nævnte Maade under Vækst-
spidsen, og denne Deling af Hyferne kan ikke sammenlignes
med Celledelingen hos højere Planter, men maa nærmest op-
fattes som et Middel til at afspærre den mod Vækstspidsen
samlede Celleslim. Der kan ogsaa undertiden paa et senere
Tidspunkt opstaa interkalære Tværvægge i de enkelte Led af
Hyfen. En ejendommelig, især hos Basidiesvampene optrædende
rudimentær Grendannelse, er de saakaldte Øskenceller (Fig.
46); de findes kun hos Hyfer med Tværvægge og opstaar ved
disse, idet der fra det ene Rum udgaar en hvælvet Udposning,
som krummer sig forbi Skillevæggen og lægger sig op mod
Naborummet, med hvilket der foregaar en Sammensmeltning,
og der dannes en Aabning, medens Øskencellen ofte afgrænses
fra det første Rum ved en ny Væg. Dannelsen af disse Øsken-
celler synes at staa i Forbindelse med en Vandring af Plasmaet.