Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

130 SVAMPE. et Kaalfrøs til et Kaalhoveds. De er altid hvide indvendig, og hele Marven bestaar af et tæt sammenslynget Hyfevæv, der inde- holder Reservenæring dels i Form af Fedtstof, f. Eks. hos Mel- drøjer, der er en af de mest bekendte Former af Sklerotier, dels i Form af tykke, slimede Hyfevægge, f. Eks. hos Sclero- tinia og Typhula. Henimod Overfladen finder en fuldstændigere Sammenvoksning af Hyferne Sted, og Barklaget bestaar af et eller liere Lag af farvede Hyfer med faste Vægge, saa at Over- fladen bliver fast og i Regelen mørkebrun eller sort, sjældnere gul, medens de endnu unge Sklerotier er hvide. Man har tid- ligere anset Sklerotierne for selvstændige Svampe og opstillet en Mængde Arter under Slægtsnavnet Sclerotium; nyere Tids Undersøgelser har godtgjort, at det kun er Mycelier, der til- hører højst forskellige Svampe, og der linder Eksempler paa Svampe med Sklerotier hos alle Hovedgrupper af højere Svampe. Af saadanne der har nogen Betydning i Plantepatologien kan nævnes visse Arter Poresvampe, Typhula, Sclerotinia, Mitrula og Meldrøjer; deres Sklerotier kan hos forskellige Arter udvikle sig i Roden, Stænglen, Bladene eller Frugterne af Værtplanten. Efter en kortere eller længere Hvileperiode, som kan være en Vinterhvile (f. Eks. hos Meldrøjer) eller en Sommerhvile (f. Eks. hos Kløverens Bægersvamp) udvikler Sklerotierne de til Svam- pen hørende Frugtlegemer, der i Regelen udgaar fra Marv- hyferne; selv et Brudstykke af en Sklerotie kan frembringe saadanne. Antallet af Frugtlegemer, der udvikles af en enkelt Sklerotie, kan veksle fra eet til en stor Mængde; jeg har ved Dyrkning af Meldrøjer faaet fremkaldt indtil 50 Frugtlegemer af samme Sklerotie; hos samme Art udvikles i Regelen flest Frugt- legemer, jo større Sklerotien er. Nogle Sklerotier kan frem- bringe Frugtlegemer to Aar i Træk; men i Regelen forbruges Reservenæringen under Frugtlegemernes Vækst, saa at Sklero- tierne falder sammen og indskrænkes ofte til Barklaget. De Snyltesvampe, som udvikler Sklerotier, danner disse snart skjult i Værtplantens Indre, snart udvendig, og i Regelen falder de frit til Jorden eller ligger indhyllede i det henraadnende Plante- væv før de frembringer Frugtlegemer, saa at man paa dette Tidspunkt ikke finder dem i Forbindelse med den levende Plante, hvoraf de har hentet deres Næring. Der findes forskellige Overgange mellem ægte Sklerotier og sklerotielignende Mycelier. Saaledes afviger de hos Ro- sellinia quercina optrædende Sklerotier ved, at de efter en Hvile- periode ikke udvikler Frugtlegemer, men et nyt Traadmycelium; det sklerotielignende Stroma hos Rhytisma skyder ikke Frugt-