Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SVAMPE. 131 legemer frem af samme, men udvikler disse i deres Indre. Hertil hører ogsaa de sklerotielignende Knolde af et Menneske- hoveds Størrelse, som dannes af Polyporus frondosus og hvis graa Indre ikke bestaar af Hyfer alene, men disse har omspundet og sammenknyttet talrige Jordpartikler og andre fremmede Be- standdele. Størrelsen af Svampenes Mycelium kan variere Ira at være mikroskopisk lille, hos encellede Svampe, til en Snes Me- ters Længde hos Rhizomorfer af Honningsvampen, saa at Variationen af de vegetative Dele, hvad Størrelsen angaar, over- stiger alle Blomsterplanternes. Varigheden af Myceliet er ogsaa højst forskellig hos de forskellige Svampe. Af kort Va- righed — nogle Dage, Uger eller faa Maaneder ei det hos de talrige ægte Snyltesvampe, som bebor urteagtige Plantedele, der selv kun lever en Sommer, idet Snylterens Mycelium i de Heste Tilfælde dør tilligemed det Organ, hvori det lever, saa at kun Formeringsorganerne bliver tilbage af Svampen i den døde Værtplante. Hos Kornsorternes Brandsvampe dør i Regelen Myceliet efterhaanden bort nedenfra, saa at det ved Sporernes Modning i Værtplantens Blomsterstand kan være helt forsvundet i Straaet, som det dog helt og holdent er vandret op igennem. Hos fleraarige Urter er Myceliet ofte perennerende i Rodstokken, f. Eks. Rustsvampe hos Anemoner, Cypres-Vortemælk, Ager- Tidsel, og vandrer derfra om Foraaret op i de nye Skud. My- celier/der lever i Træstammer, kan blive mange (idetmindste 50) Aar gamle, saasom del læderagtige Mycelium hos Fyrsvam- pen, Rhizomorfer hos Honningsvampen, det fine intercellulære Mycelium hos »Heksekoste«. Hos mange Svampe døi eftei haanden det ældre Mycelium, medens der overalt i Omkresen udvikles nye Dele, der saaledes vokser centrifugalt til alle Sider; da det er disse yngste Myceliegrene, der frembringer Frugt- legemerne, optræder disse ofte ringformede eller i Krese, som man ikke sjælden ser paa forskellige Planters Blade og Frugter, og som man i det større ser det hos mange Raadsvampe i Skovbunden og paa Græsgange, hvorved der opstaar store saa- kaldte »Hekseringe«. Frugtbærer eller Stroma kaldes mange Raadsvampe i Del af Løvet, der Parti. Det træder den hæver sig fra Myceliet, som et særligt formet som oftest frit frem i Luften og bærer de egentlige Formerings- organer. Da Frugtbærerne har en skarpere udpræget, foi de enkelte Slægter og Arter ejendommelig Form, ofte en livlig Farve og tillige træder mere frem for Dagens Lys, er del væ- sentlig disse, der tænkes paa, naar man taler om Svampe. 9*