Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

132 SVAMPE. Man kalder dem Frugthyfer, naar de kun bestaar af enkelte, gienede eller ugrenede, men ikke af flere sammenflettede og indbyrdes sammenvoksede Hyler. Forgreningen kan være spredt (f. Eks. hos Kartoffelskimmel) eller gaffelformet (f. Eks. Blad- skimmel) eller kransformet, det sidste kun hos nogle Raad- svampe. De yderste Forgreninger, som bærer Formeringsorga- nerne, kaldes Sterigmer. Ved Frugtlegeme forstaar man det stoie Flertal af Tilfælde, hvor Stromaet er sammensat af talrige, mer eller mindre sammenslyngede og sammenvoksede Hyfer. Maaden, paa hvilken Frugtlegemerne dannes, er for- skellig. Hos de store Hatsvampé sker det f. Eks. ved, at der fra Myceliet udgaar talrige Hyfer, som tillige med deres For- greninger vedbliver at vokse i Spidsen indtil Dannelsen af For- meringsorganerne; ved denne Voksemaade förstaas det, at saa- danne Frugtlegemer saa hyppig omslutter fremmede Genstande, Blade, Grene o. Ign. af andre Planter, saa at det kan se ud, som om disse Planter var voksede ind i Svampen. Hos Svampe med større kugleformede Frugtlegemer foregaar Væksten i læn- gere Tid ensartet i alle Retninger, indtil der paa et vist Stadium finder en indre Differentiering Sted. Undertiden dannes et Stroma af en eneste, fra Myceliet udgaaende Hyfe, der da ved sine Forgreninger frembringer alle Elementerne af Frugtlegemet; de herved opstaaede skrueformede Omslyngninger af Hyfe- grenene er bleven opfattet som en Befrugtningsproces, en Kopu- lation, hvad der dog næppe er rigtigt. Man kan skelne mellem tre Perioder under Frugtlegemernes Udvikling, nemlig Dannel- sen af de enkelte Hyfeelementer, Differentieringen af disse Hy- ler og den endelige Strækning eller Rumudvidelse af disse; sæd- vanlig foregaar hele denne Udvikling jævnt, men hos en Del kødfulde Frugtlegemer begynder den sidste Periode meget plud- selig og med et hurtigt Forløb; medens de to første Perioder f. Eks. hos Fluesvampe, Stinksvampe osv. medtager flere Maa- neder, hos Blækhatte en Ugestid, foregaar den sidste raske Ud- videlse i faa Dage eller endog i faa Timer. Det er for saa vidt upraktisk at gøre Forskel paa Stroma °g Frugtlegeme, da dette sidste kun bestaar af Stromaet og Sporelejet, der er dannet af et Lag af Moderceller, der ud- vikler Formeringsorganerne, som med et fælles Navn kan kal- des Sporer. Stromaet kan være af geleagtig, køddet, hindeagtig, læderagtig, korkagtig, træagtig Beskaffenhed, bl. a. eftersom det er af mer eller mindre trævlet eller falsk parenkymatisk Byg- ning. Stromaet udvikler Modercellerne for Sporerne enten paa den frie Overflade eller i dets Indre; ofte findes mellem disse