Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SVAMPE. 133 Moderceller indskudt de saakaldte Safttraade (Parafyser og Cystider). Stromaets Barklag er ofte forsynet med fremstaaende Hyfer, der danner enkelte eller knippestillede Haar, Børster, Skæl osv. Frugtlegemerne kan være aabne eller lukkede. Hos de aabne Frugtlegemer er den med Sporelejet beklædte Del ofte afvigende fra den golde Del ved Farve, Glans, Mangel paa Behaaring m. m. Den Del der bærer Sporelejet kan være jævnt eller bestaaende af fremspringende Folder, knivbladformede Skiver, Rør, Tænder, Pigge og lignende. Sporelejet findes snart paa den opad vendte Side (f. Eks. hos Bægersvampe) snart paa den nedad vendte Side (f. Eks. hos Paddehatte) eller paa hele Overfladen (f. Eks. hos Køllesvampe). De bløde, kødfulde Frugt- legemer vokser hurtigt, men er ogsaa hurtigt forgængelige, me- dens de langsomt voksende læder- og korkagtige Frugtlegemer har større Varighed og kan i kolde eller tørre Perioder standse deres Vækst for atter at fortsætte denne, naar gunstige Varme- og Fugtighedsforhold indtræder. Under Hviletiden antager de randstillede Hyfer ofte en mørkere Farve, hvorved der opstaar Bælter baade i det Ydre og Indre, ofte ledsaget af ophøjede koncentriske Folder paa Overfladen. De videste Grænser for Varigheden findes hos de aabne Frugtlegemer, idet nogle smaa Blækhatte, efter at have udfoldet sig, næppe bliver et Døgn gamle, medens nogle træagtige Poresvampe kan leve om- trent et halvt hundrede Aar. Hos de lukkede Frugtlegemer findes Sporelejet paa Væggene af et eller flere Kamre i deres Indre. De Svampe med lukkede Frugtlegemer, der spiller en Rolle for Plantesygdomme, har kun eet Rum; de indesluttede Sporer bliver fri enten ved at det omgivende Hylster bortraadner eller hyppigere ved at der opstaar en Aabning, sædvanlig en fin Kanal, hvorigennem de slipper ud. Der lindes dog mange Overgange mellem aabne og lukkede Frugtlegemer, idet de i Begyndelsen kan være luk- kede, men ved Modningen af Sporerne aabner sig paa forskellig Vis; som saadanne Övergångsformer kan nævnes Fluesvampe, Stinksvampe, Hysteriaceer. De lukkede Frugtlegemer varierer ikke saa meget i Formen som de aabne, idet de som oftest er kugleformede; alle de, der findes hos Snyltere, og herved har Betydning i Plantepatologien, er endvidere meget smaa, med en sædvanlig haard Væg og kaldes Sporehuse. Saadanne smaa Sporehuse har dog ofte et fælles Stroma, hvorved dannes sam- mensatte Frugtlegemer, som kan opnaa en ret anselig