Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

134 SVAMPE. Størrelse, har temmelig forskellig Form og bliver ret iøjne- faldende. Hvad Frugtlegemernes Størrelse angaar, da er de mind- ste netop synlige for blotte Øje, medens de største kan blive henved en Meter i størst Udstrækning. Til de meget store Frugtlegemer hører baade bløde og kødfulde, hurtigt voksende, saasom Kæmpebovist, visse Arter Pigsvampe og Køllesvampe, samt haarde og træagtige, langsomt voksende, saasom visse Poresvampe, der undertiden opnaar en Omkres af over to Meter. Paa mørke Steder, saasom inden i hule Træer, i Kæl- dere, Jordhuler, Bjærgværker, antager Frugtlegemerne ofte me- get afvigende, monstrøse, hjortetaklignende Former, saa at det er vanskeligt at henføre dem til deres rette Plads uden ved Hjælp af Overgangsformer. Svampenes Formeringsorganer. Svampene kan, ligesom andre Planter, formere sig rent vegetativt, ved løsrevne Brudstykker af Løvet. De egentlige Formeringsorganer kaldes med et fælles Navn »Sporer«. De er altid mikroskopiske, men iøvrigt saa forskellige i Udvikling, indre og ydre Bygning, Form, Farve, Størrelse, Varighed og Funktion, at de kan benyttes som de vigtigste Karakterer i Systematiken. Sporer i dette Ords videste Betydning kan deles efter føl- gende Oversigt. 1. Egentlige S porer (Karposporer). a. Ægsporer (Oosporer). b. Basidiesporer. c. Sæksporer (Ascosporer)x). 2. Knopceller (Konidier). a. Sporangiesporer (Endokonidier og Sværmsporer). b. Pyknokonidier (Knopceller indesluttede i Pyknider). c. Frie Knopceller (reducerede Sporangier). 3. Klamydosporer (særlige til Formering tjenende Hy- feled). 1. De egentlige Sporer maa betragtes som de væsent- ligste, nærmest i Funktion svarende til Blomsterplanternes Frø. *) Til egentlige Sporer horer endvidere Koblingssporer (Zygosporer), men da saadanne ikke findes hos Snyltesvampe, og altsaa ikke har nogen Betyd- ning for Plantepatologien, forbigaas de her.