Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SVAMPE. 135 a. Æggemme. Stærkt forst. Fig. 48. Ægsporedannelse, b. Sædgemme, c. Ægspore. (Skematiseret). Hver Svampeart har kun een Slags af disse, medens de ved Siden heraf kan have flere Slags Knopceller og Klamydosporer. Den samme Slags egentlige Sporer findes hos store naturlige Grupper af Svampe, og de afgiver de vigtigste systematiske Ken- detegn for Svampenes Hovedgrupper. a. Æg s porer. De fremkommer som Følge af en Befrugtning (Fig. 48). En Hyfegren svulmer stærkt op, bliver sædvanlig kugle- formet, fyldes med Celle- slim, der afgrænses ved en Skillevæg nedenfor den blæreformede Opsvulm- ning, der nu danner hvad man kalder Æggemmet. Hos de paa Planter snyl- tende Svampe, som her alene skal tages Hensyn til, opstaar i hvert Æggemme kun eet Æg, idet deler sig i et ydre, lysere Parti og en midtstillet, kugleformet, af talrige Fedtdraaber opfyldt, uigennemsigtig Masse, Ægget. Samtidig udvikles en anden Hyfegren til et mindre, kølleformet Sædgemme, der ligeledes fyldes med Celleslim og afgræn- ses ved en Skillevæg. Fra Sædgemmet ud- sendes et kort Be- frugtningsrør , som naar ind til Ægget, en Del af Sædgem- mets Celleslim blan- der sig med Æggets Celleslim, hvorefter Ægget omgiver sig Fig. 49. Gradvis Udvikling af Basidiesporer. Stærkt en tyndlnder- forst. (Skematiseret). J hinde, medens den omgivne Celleslim stivner til en tykkere, brun, vortet og ujævn Yderhinde, hvormed den kugleformede Ægspore er færdig. Æg- sporer udvikles altid indeni Værtplantens Cellevæv og de plejer at fungere som Hvilesporer. b. Basidiesporer (Fig. 49). Modercellerne, Basidierne, Celleslimen