Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SVAMPE. 141 til Bortslyngning af Sporerne, findes hos Flueskimmelsvampe og Gødningssvampe, som dog ikke her skal omtales nærmere, da de ikke vedkommer Plantepatologien. De i Sporesække frit liggende Sporer slynges ofte ud ved mekanisk Kraft, sædvanlig alle paa en Gang; idet Sporesækkens Væg paa den indvendige Side er beklædt med et Lag Celleslim, indsuger dette mere og mere Vand, der samler sig til en eller flere Draaber i den nedre Del af Sækken, hvis elastiske Vægge udvides og tilsidst sprænges foroven, saa at de mod Spidsen trængte Sporer slyn- ges et Stykke ud i Luften, ofte omgivne af et Slimlag; et saa- dant Slimlag kan findes oprindeligt om de enkelte Sporer, f. Eks. hos Lophodermium, og tjener rimeligvis til, at Sporerne bedre klæber fast ved de Værtplanter, de træffer. De hos saa mange Svampe, især hyppig hos Skivesvampene optrædende Safttraade, som findes mellem Sporesækkene, spiller ogsaa en Rolle ved Sporernes Udslyngning. Hos mange Bægersvampe med større Frugtlegemer ses tydelig med blotte Øje denne Spredning af Sporerne i Form af en Støvsky over Sporelejet, naar Svampen pludselig bringes fra et fugtigt til et tørt Luftrum. Den videre Spredning af de lette, mikroskopiske Sporer sker væsentligst ved Vindens Hjælp; selv den svage opstigende Bevægelse af Luften paa stille og varme Dage er tilstrækkelig til at føre Sporerne til Vejrs, og ved Luftstrømninger kan de føres vidt og bredt omkring. Men ogsaa flyvende Insekter spiller en betydelig Rolle ved Sporernes Befordring, i ringere Grad Fugle, Pattedyr og selv Mennesker. Ogsaa Snegle bidrager til Spredningen i korte Afstande, og man finder ofte spirende Svampesporer i Sneglenes Ekskrementer. Sporernes Spiring blev første Gang iagttaget 1807 af Franskmanden Prevost, nemlig hos Brandsvampe. Spiringen lettes ved, at der hos mange modne Sporer findes Spire hul ler, d. v. s. fortyndede Steder, sædvanlig i Yderhinden. I Alminde- lighed foregaar Spiringen ganske simpelt ved, at en Hyfe, Spire- traaden, trænger ud af Sporen og udvikler sig til et Mycelium. Det er Inderhinden, der træder ud og danner Spiretraadens Væg, medens Celleslimen fra Sporens Indre udfylder Spiretraa- den; men denne kan, forsaavidt der ikke tilføres ny Næring udefra, kun vokse saalænge Sporens Reservenæring strækker til. Hos de flerrummede Sporer spirer hvert Rum for sig; undertiden findes dog visse Rum, som ikke spirer, men normalt afgiver deres Indhold til de spirende. Den saakaldte gæragtige Spiring bestaar i, at Sporen paa et eller liere Steder danner Udposninger, med stærk Indsnøring ved Grunden; hver af de