Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

142 SVAMPE. paa denne Maade dannede Blærer kan atter spire paa samme Vis og ved tilstrækkelig Tilførsel af Næring kan dannes et helt Kompleks af saadanne Knopceller, som tilsidst løsrives fra hin- anden. Denne Vækst kan fortsættes uden kendt Grænse, og løber oftest »ud i Sandet«, uden at producere andet end disse Knopceller. Foruden Gærsvampene kan som Eksempler her- paa nævnes Knopceller hos Brandsvampe og Taphrina. Spireevnens Varighed er kortest hos de tyndvæggede, vandrige Knopceller hos Bladskimmelsvampe, hos Uredo og Skaalrust af Rustsvampe, hos Basidiesporer; de mister sædvanlig deres Spireevne faa Uger efter deres Modenhed. Hos en Mængde baade egentlige Sporer, Knopceller og Klamydosporer kan Spire- evnen under gunstige Forhold bevares i et eller flere Aar, og mange fordrer en vis Hvileperiode før de er i Stand til at spire (Hvilesporer); sædvanlig udgør Vinteren denne Hviletid, under- tiden nogle Sommermaaneder, og naar de fornødne Betingelser lor Spiringen da ikke er til Stede, dør Sporene sædvanlig snart. Hvad 1 em perat urens Indflydelse paa Spireevnen an- gaar, da synes Svampesporerne at kunne taale enhver i det fri forekommende Kulde eller Hede. De Sporer, som har en lang Levevarighed, kan ogsaa taale en temmelig høj kunstig Varme, højere i tør end i fugtig Luft, men selvfølgelig i ringere Grad jo længer Indvirkningen varer. I Vand eller fugtig Luft kan næppe nogen Svampespore (i alt Fald bortset fra Bakteriesporer) taale Kogepunktet; i Regelen dræbes de allerede ved en meget ringere Varme. De fleste Brandsporer dræbes i Løbet af 3—5 Minutter i Vand af 53°—55° C. Mange Svampesporer (f. Eks. Rustsvampenes) Spireevne fremmes i høj Grad ved at de, om end ganske kortvarig, udsættes for Frost, f. Eks. ad kunstig Vej ved at de lægges paa Is. I en Del Tilfælde har man fun- det den gunstigste Temperatur for Sporernes Spiring; i Regelen er Minimum for Spiringen 1—2° C., Optimum 20° C. og Maksi- mum 40° C. Jo mere man fjerner sig fra den gunstigste Tem- peratur, des langsommere foregaar Spiringen. Den Maade paa hvilken Svampehyferne trænger ind i Vært- planten er forskellig hos de forskellige Snyltesvampe. I mange 1 ilfælde naar den af Sporen udviklede Hyfe kun ind i sin Vært gennem en Spaltaabning (f. Eks. hos Uredo- og Skaalrustsporer); hyppigst sker det dog ved, at Hyfen gennemborer Overhudens Vægge (f. Eks. Brandsvampenes og Rustsvampenes Basidiespo- rer). I andre Tilfælde kan Hyferne kun trænge ind i Vært- planten, naar der findes et Saar gennem Korken eller hele Barken lige til Bastlaget eller Dannelsesvævet (f. Eks. Nectria