Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SVAMPE. 143 ditissima, Peziza Willkommii, Cucurbitaria Laburni). Endelig er der mange Svampe, som kun kan angribe Træer, hvor der i disse findes dybere Saar, som naar ind i flere Aar gamle, funk- tionsløse Vedlag (f. Eks. Poresvampe, Nectria cinnabarina). — Foruden ved Hjælp af Sporer kan Planter ogsaa inficeres af ældre Mycelium, som findes udbredt i Jordbunden eller i Nabo- planter, saaledes som almindeligt finder Sted hos de fleste Rod- parasiter (Honningsvamp, Rodfordærver, Rodfiltsvamp, Knold- bægersvamp, Rosellinia quercina); ligeledes hos Roer, Knolde, Løg, der opbevares hobevis i Kuler og Kældere om Vinteren (f. Eks. Phoma Betae, Kartoffelskimmel, Knoldbægersvampe). Svampe, der vedligeholder sig Vinteren over paa denne Maade, taber undertiden ganske Evnen til at udvikle de egent- lige Sporer, der ellers plejer at tjene til Overvintring. Saaledes synes det at være gaaet med Hvilesporer hos Kartoffelskimmel og Vinstokkens Meldug. Endnu oftere synes denne Evne til at udvikle egentlige Sporer at savnes hos Svampe, hvis Knopceller kan vedligeholde sig Vinteren over, enten ved at bevare deies Spireevne eller ved stadig Reproduktion af nye Knopceller. Parasitisme. Da alle Svampe mangler Bladgrønt, er de udelukkende henviste til at nære sig af i Forvejen tilstedeværende organisk Stof. Dette kan have sin Oprindelse fra Dyreriget (saadanne Svampe vedkommer ikke Plantepatologien) eller Ira Planteriget. De Svampe, som nærer sig af Plantedele, plejer man — biologisk talt — at dele i Snyltesvampe (parasitiske Svampe) og Raad- svampe (saprofytiske Svampe). Denne Inddeling har dog ingen systematisk Betydning; der kan indenfor samme Familie eller endog samme Slægt findes baade Snyltesvampe og Raadsvampe, og overhovedet findes ingen skarp Grænse, tværtimod findes mange Broer mellem dem. Nogle Svampe tilbringer hele deres Liv parasitisk, andre begynder som Snyltere og ender som Raadsvampe, atter andre begynder som Raadsvampe og ender som Snyltere. Nogle Svampe angriber kun de i fuld Livsvirk- somhed værende Dele af Værtplanten, f. Eks. de fiiskgiønne, unge Blade, andre kun de niere eller mindie ude af Funktion værende ældre Vedlag af Træerne. ?\ogle normalt som Raad- svampe levende Arter kan lejlighedsvis, under visse Omstæn- digheder, optræde parasitisk i levende Planter, dog isæi i det funktionsløse Væv. Man kan opstille en hel Rækkefølge af parasitiske Svampe-