Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

144 SVAMPE. grupper (i biologisk Forstand) beliggende mellem rene Sym- bionter og rene Raadsvampe. Med Symbiose forstaar man et saadant Samliv mellem Svamp og Vært, at denne ingen Skade lider heraf, at der endog kan finde en gensidig Nytte Sted. Som bekendte Eksempler paa Symbiose kan nævnes alle Laver (Likener), hvor en Alge er Vært og en Svamp Parasit; Rod- symbiose, saasom Mykorrhizer eller Svamprødder; Mykodomatier, hvortil kan regnes de bekendte korallignende Knolde paa Rødder af ÆI og Hav-Tidse, samt endelig de saakaldte Bakterieknolde hos Ærteblomstrede. Alle disse Svampe maa snarere anses for nyttige end skadelige og saaledes uden Betydning for Plante- patologien. . De egentlig parasitiske Svampe er da saadanne, der optræder skadeligt (antibiotisk) for deres Værtplante. De mest udprægede Snyltesvampe trænger ad de tidligere omtalte Veje ind i Værtplanten, paavirket af en fra denne udgaaende kemisk Pirring, men kan kun lortsætte sin Vækst i Værtplantens Indre, naar denne frembyde? passende Næring. Snyltesvampen standser sin videre Vækst, naar Værtplanten eller den Del af samme, den bebor, ophører at vegetere, eller med andre Ord dør. Myceliet kan ikke drage Næring af de døde Celler, det gaar snart til Grunde og kun Formeringsorganerne kan holde sig i Live eller endog udvikle sig videre ved Hjælp af ophobet Re- servenæring og eftermodne paa de dræbte Plantedele. Af de ægte Snyltesvampe staar de som fremkalder Hyper- troli hos Værtplanten (Hypertrofyter) nærmest ved de symbio- tiske Svampe. Mange af disse, af Snyltesvampe fremkaldte Mis- dannelser, S vampe gal ler (Mykocecidier) er endog i Besiddelse af en vis Selvstændighed, en Individualitet ligesom en Likens. Den af en Rustsvamp fremkaldte Heksekost paa Ædelgran har, i Modsætning til Grenens Natur, faaet den samme negative Geotropisme som Hovedstammen, dens Naale bliver kun kort- varige, den bærer aldrig Blomster. De af Taphrinaceer frem- kaldte Heksekoste mister ganske Evnen til at udsende sine Forgreninger i bestemte Retninger; de udvikler deres Blade tid- ligere end de sunde Grene, men bærer aldrig Blomster. Svampe- gallerne er overhovedet omdannede paa den for Svampens Liv og Formering hensigtsmæssigste Maade. De Svampe, som frem- kalder Hypertrofi, er nøjere akkomoderede efter Værtplantens Bygning end andre Snyltesvampe, og de er derfor i Regelen alene knyttede lil en eneste Art eller nogle faa nær beslægtede Værtplanter. Det er de mest forskellige Dele af Planterne, der omdannes til Svampegaller, saaledes Roden hos Kaalfamilien af