Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SVAMPE. 147 Phoma pithya, 1—3 aarige Bøge og Rødgraner i Planteskoler angrebne af Pestalozzia Hartigii osv. Paa ældre Bøge og Lærk ses om Sommeren talrige Kviste med vissent, men kun halvt udvokset Løv; ved Grunden af det visne Parti ses da Aaisagen i Form af Nectria dilissi ma og Peziza Willkommii. En Del ægte Snyltesvampe begynder deres Udvikling paa de levende Plantedele, frembringer her Mycelium og sædvanlig tillige Knopceller (Pyknider eller frie Knopceller eller begge Slags), men udvikler først deres Frugtlegemer eller Sporehuse med egentlige Sporer pa.a de dræbte Plantedele, otte løist del følgende Aar. Saaledes er Forholdet hos mange parasitiske Sæksvampe, f. Eks. Lopliodermium, Hysterographium Fraxini, Rliytisina, Polystigma, Cucurbitaria Laburni, Ciyptospoia suf- fusa, Venturia. Hertil slutter sig nærmest de med Sklerotier forsynede Snyltesvampe, som heller ikke udvikler deres Frugt- legemer paa selve Værtplanten, men først paa de længe ifor- vejen fra denne løsrevne Sklerotier, f. Eks. Claviceps, Scle- rotinia, Mitrula, Typhula. En Del Snyltesvampe afviger fra de mest udprægede Para- siter ved at de i Begyndelsen vegeterer i døde Plcintclcs ningci, i Muldjorden o. desl., og som først naar Myceliet herved har opnaaet en vis Kraft er bleven sat i Stand til, med sine Hyfe- grene, at trænge ind i den levende Værtplante, som de senere lever af, især i dens Roddele, saasom Honningsvampen, Rodiilt- svampen, Kimskinimel, visse Arter Sclerotinia, som end.vid.eie udmærker sig ved, at naar deres Hyfer støder paa en levende Plantes Rod, Stængel eller endog Blade, udsondres fra Hyfen en for Værtplantens Gellevæv giftig Vædske, som dræber og brunfarver et lille Parti af samme, hvorefter Hyfen bliver i Stand til at trænge ind i Cellevævet, stadig dræbende dette et Stykke foran sig, under sin Vandring gennem Planten. Ogsaa hos Septoria graminum er paavist et lignende Ferment, tjenende til at lette Hyfernes Gennemboring af Cellevæggene hos Korn- arterne, og sandsynligvis finder det samme Forhold Sted hos mange andre Snyltesvampe. Mange Svampe kræver Tilstedeværelsen af et S aar i den træagtige Værtplante, for at Hyferne herved kan blive i Stand til at trænge ind i Cellevævet. For nogle Svampes Ved- kommende behøver Saaret kun at være naaet gennem Kork og Bark, saa at de Saar, der frembringes ved Sugning og Gnav af Insekter eller ved Hagelslag, kan være tilstrækkelige, f. Eks. for Nectria ditissima, Peziza Willkommii, Cucurbitaria Laburni. Endnu mere afvigende Ira de ægte Parasiter og derfor ogsaa 10*