Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
146 SVAMPE. rørformede Skivekroner udvikles til hvide Tungekroner, medens en Rustsvamp forvandler alle de tungeformede Kroner hos Gedeskæg til rørformede; Hvidrust kan foraarsage Fyllodi hos Korsblomstrede; en Bladskimmel omdanner hos Skabiose alle Blomsterne saaledes, at de bliver store og golde, ligesom normalt de randstillede, og den kan endog foraarsage, at Blomsterne bliver fyldte, ved at Støvdragerne udvikles til violette Blade. Dækket Bygbrand fremkalder hos Toradet Byg en Udvikling af de ellers golde Sideblomster i Smaaaksene, saa at der opstaar tre Brandkorn i hvert af disse. En Brandsvamp har den ejen- dommelige Indvirkning paa Hunplanten af Aften-Pragtstjærne, at der udvikles Støvdragere i Blomsterne, som derefter angribes af Svampen. Flertallet af Snyltesvampe fremkalder dog ingen i det Ydre synlig Misdannelse eller Omdannelse af Værtplanten. I mange Tilfælde lever Svamp og Vært fredeligt sammen en Tid lang, uden at der fremkaldes kendelige Forandringer hos Værtplanten enten i Form, Farve eller Ernæringsforhold, hvad der f. Eks. er Tilfældet med mange begyndende Angreb af Brandsvampe, Rustsvampe, Meldug, Rodfiltsvamp; først paa et mere fremskredet Stadium af Svampens Udvikling dræbes Værtplantens Cellevæv, særlig der hvor Svampens Formerings- organer udvikles. En Mængde ægte Snyltesvampe forholder sig dog paa den Maade, at deres Hyfer umiddelbart dræber de af Værtplantens Celler, som de kommer i Berøring med (Kteino- fyter). Dette kan ske ved direkte mekanisk Virkning, idet Cellevævet sprænges eller Cellevæggen gennembores af Hyferne, saa at der opstaar talrige- Huller, eller ved at Celleindholdet destrueres, omdannes og opsuges af Svampehyferne, Cellekærne og Plasma dræbes, Bladgrøntet affarves, Stivelsen fortæres, Celle- væggen farves brun osv. Hos ganske unge Planter kan Svam- pens Hyfer ofte brede sig i største Delen af Planten og hurtig dræbe denne, hvad der f. Eks. finder Sted med Bøge-Kimplanter, angrebne af Phytophthora Fagi og med mange forskellige Kim- planter, angrebne af Pythium. I andre Tilfælde er det kun et lille Parti af Planten, der angribes af Snylteren, saa at der kun opstaar begrænsede, affarvede Pletter paa Bladene eller Stæng- lerne; men naar Myceliet angriber Dannelsesvævet i Stammen eller Grenen og naar at omspænde hele denne, dør den ovenfor værende Del af samme hurtig, saaledes hele Stammer, selv af ældre Træer, der angribes af Honningsvamp, eller Weymouths- lyr angreben af Blærerust, Grene af Eg angrebne af Myxo- sporium Lanceola, Æ1 af £ryptospora suffusa, Naaletræer af