Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

4 PLANTEPATOLOGIENS HISTORISKE UDVIKLING. LITERATUR. ældre plantepatologiske Skrifter indtager en forholdsvis stor Plads, men som i nyere Tid behandles som et særskilt Fag, udenfor den egentlige Plantepatologi. I Virkeligheden har den Slags Misdannelser ogsaa kun en temmelig ringe Betydning som Sygdom betragtet, hvorimod de især for Havebruget spiller en stor, men nyttig Rolle, idet en Mængde af de baade som Nytte- og Prydplanter dyrkede Former er at anse for saadanne Mis- dannelser. De fleste ældre Skrifter, som behandler Plantepatologien, beskæftiger sig næsten udelukkende med Sygdomme hos Land- brugets Avlsplanter, enkelte tillige med Frugttræernes Sygdomme, medens de øvrige Havevæksters og især Skovtræernes Sygdomme først er bievne nøjere studerede og behandlede i nyeste Tid. Det var tidligere almindeligt, at der i større botaniske Lære- bøger fandtes et særligt Afsnit, som behandlede Plantesygdomme x; men de fleste plantepatologiske Arbejder er dog fremkomne som selvstændige Værker eller særlige Artikler i Tidsskrifter. Af den store Mængde af disse skal kun nævnes saadanne, som har givet væsentlige nye Bidrag eller overhovedet været epoke- gørende. Det er jo først i Slutningen af det 18. og i Begyndel- sen af det 19. Aarhundrede, at der kunde blive Tale om en nogenlunde videnskabelig Behandling af dette Emne, og fra denne Periode maa nævnes tre franske Forfattere, som har givet de første vigtige Bidrag til Kornarternes Sygdomme, nemlig M. Tillet* 2), Tessier3 4) og J. B. Prévost^), hvis Arbejder er blevne temmelig ignorerede af senere Forfattere; de indeholde dog en Mængde Forsøg med forskellige Afsvampningsmidler af Sæde- kornet, forskellig Gødning m. m., der har Betydning, selv om Forklaringen er urigtig. Paa dette Tidspunkt begyndte der ogsaa at røre sig en livligere Virksomhed indenfor Svampelæren Missbild. d. Gewächse, 1814. — Thom. Hopkirk: Flora anomala, 1817. — A. Moquin-Tandon: Elements de teratologie vegetale, 1841. — M. P. Ma- sters: Vegetable Teratology, 1869. (De to sidste ogsaa i tysk Oversættelse). O. Penzig: Pflanzen-Teratologie, 1890—1894. — Talrige mindre Afhand- linger vedkommende Teratologi er bl. a. meddelte af R. Caspary, P. Magnus, J. Peyritsch, H. de Vries. *) Af saadanne Lærebøger maa fremhæves: A. P. de Candolle: Physiologie vegetale, t. 3, 1832. — G. W. Bischof: Lehrbuch der Botanik, 2. Bel., 2. Th., 1839. 2) Dissert. sur la cause qui corrompt les grains de blé. 1755. (Oversat paa Tysk: »Warum das Korn in den Aehren schwarz wird«. 1757). 3) Traité des maladies des graines. 1783. 4) Memoire sur la cause de la carie des bles. 1807.