Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
PLANTEPATOLOGIENS HISTORISKE UDVIKLING. LITERATUR.
ældre plantepatologiske Skrifter indtager en forholdsvis stor
Plads, men som i nyere Tid behandles som et særskilt Fag,
udenfor den egentlige Plantepatologi. I Virkeligheden har den
Slags Misdannelser ogsaa kun en temmelig ringe Betydning som
Sygdom betragtet, hvorimod de især for Havebruget spiller en
stor, men nyttig Rolle, idet en Mængde af de baade som Nytte-
og Prydplanter dyrkede Former er at anse for saadanne Mis-
dannelser.
De fleste ældre Skrifter, som behandler Plantepatologien,
beskæftiger sig næsten udelukkende med Sygdomme hos Land-
brugets Avlsplanter, enkelte tillige med Frugttræernes Sygdomme,
medens de øvrige Havevæksters og især Skovtræernes Sygdomme
først er bievne nøjere studerede og behandlede i nyeste Tid.
Det var tidligere almindeligt, at der i større botaniske Lære-
bøger fandtes et særligt Afsnit, som behandlede Plantesygdomme x;
men de fleste plantepatologiske Arbejder er dog fremkomne
som selvstændige Værker eller særlige Artikler i Tidsskrifter.
Af den store Mængde af disse skal kun nævnes saadanne, som
har givet væsentlige nye Bidrag eller overhovedet været epoke-
gørende. Det er jo først i Slutningen af det 18. og i Begyndel-
sen af det 19. Aarhundrede, at der kunde blive Tale om en
nogenlunde videnskabelig Behandling af dette Emne, og fra
denne Periode maa nævnes tre franske Forfattere, som har givet
de første vigtige Bidrag til Kornarternes Sygdomme, nemlig
M. Tillet* 2), Tessier3 4) og J. B. Prévost^), hvis Arbejder er blevne
temmelig ignorerede af senere Forfattere; de indeholde dog en
Mængde Forsøg med forskellige Afsvampningsmidler af Sæde-
kornet, forskellig Gødning m. m., der har Betydning, selv om
Forklaringen er urigtig. Paa dette Tidspunkt begyndte der
ogsaa at røre sig en livligere Virksomhed indenfor Svampelæren
Missbild. d. Gewächse, 1814. — Thom. Hopkirk: Flora anomala, 1817. —
A. Moquin-Tandon: Elements de teratologie vegetale, 1841. — M. P. Ma-
sters: Vegetable Teratology, 1869. (De to sidste ogsaa i tysk Oversættelse).
O. Penzig: Pflanzen-Teratologie, 1890—1894. — Talrige mindre Afhand-
linger vedkommende Teratologi er bl. a. meddelte af R. Caspary, P.
Magnus, J. Peyritsch, H. de Vries.
*) Af saadanne Lærebøger maa fremhæves: A. P. de Candolle: Physiologie
vegetale, t. 3, 1832. — G. W. Bischof: Lehrbuch der Botanik, 2. Bel., 2.
Th., 1839.
2) Dissert. sur la cause qui corrompt les grains de blé. 1755. (Oversat paa
Tysk: »Warum das Korn in den Aehren schwarz wird«. 1757).
3) Traité des maladies des graines. 1783.
4) Memoire sur la cause de la carie des bles. 1807.