Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PLANTEPATOLOGIENS HISTORISKE UDVIKLING. LITERATUR. 3 der maaske laa Aarhundreder tilbage. Men denne Mening er næppe holdbar, thi saadanne Planter, der stadig og udelukkende formeres ved Hjælp af Frø, saasom Kornarterne, Kaalsorterne, Naaletræerne, for at tage Eksempler baade fra Mark, Have og Skov, er lige saa plagede af de forskelligste Sygdomme som nogen af de Planter, der stadig formeres ad vegetativ Vej. Til dem der ivrigst har forfægtet denne Teori hører navnlig Sles- vigeren C. F. W. Jessen1). Ogsaa Chr. Vaupell synes at have hyldet denne Teori2). Det har ogsaa vist sig, at de af Frø frembragte Kartofler, Vinstokke osv. ikke har havt større Mod- standskraft mod alle Slags Sygdomme, end de paa sædvanlig Maade formerede Individer. Træernes Alderdomssvaghed hidrører næppe fra nogen speciel, svækket Livskraft, som man i alt Fald ikke veed noget om; det er en Kendsgerning, at alle Træer tilsidst gaar ud, skønt i højst forskellig Alder, endog hos samme Træart; dog hidrører dette næppe fra nogen indre Aar- sag, men skyldes kun ydre Indflydelser; jo ældre et Træ er, des mere har det været udsat for Beskadigelser af allehaande Art og deriblandt ogsaa for Infektion af Snyltesvampe. Træer- nes Livsvarighed er kun det sædvanlige Tidsrum, hvori en- hver Art lever uden at bukke under for de mange ugunstige ydre Indvirkninger, men som af enkelte særlig gunstigt stillede og heldige Individer kan overskrides betydeligt3). Navnlig omkring Midten af dette Aarhundrede var Opmærk- somheden bleven stærkt henvendt paa den Skade for Vegeta- tionen, der anrettes af Insekter og andre Dyr, og som ofte bliver behandlet i den plantepatologiske Litteratur. Men denne Side af Planternes Lidelser skal dog ganske forbigaas i dette Skrift, undtagen i de enkelte Tilfælde, hvor Gnav af Insekter og andre Dyr giver Anledning for Indpas af Snyltesvampe. Misdannelser hos Planterne og da navnlig de ydre Frem- toninger, som disse udviser, har tidlig og i forholdsvis høj Grad beskæftiget Plantepatologerne. Naar man ser bort fra de Mis- dannelser, der skyldes Insekter, Rundorme og andre Dyr (Zoo- cecidier, Dyregaller) og saadanne, der skyldes Snyltesvampe (Mykocecidier, Svampegaller), er de øvrige Misdannelser, der skyldes forskellige ydre fysiske Forhold, Ernæringen o. s. v. henførte til et særligt Afsnit, der kaldes Teratologi4), som i *) Ueber die Lebensdauer der Gewächse, 1854. 2) Se f. Eks. Tidsskrift f. Landoekonomie 3. Række, 7. Bd., S. 16 (1857). 3) De herhen hørende Spørgsmaal er udførligt behandlede af Möbius: Bei- träge zur Lehre von der Fortpflanzung d. Gewächse. 1897. 4) Af specielle teratologiske Skrifter kan nævnes: G. F. Jager: Ueber die 1*