Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
SVAMPE.
Sted hos en Mængde andre udpræget parasitiske Svampe, saa-
ledes hos alle Brandsvampe, de fleste Rustsvampe og Blad-
skimmelsvampe. Denne Kræsenhed i Valget af Værtplante hid-
rører sandsynligvis fra, at Snyltesvampene kræver en vis kemisk
Pirring fra Værtplantens Side for at trænge ind i denne og et
vist Næringsindhold eller visse Ejendommeligheder i den anato-
miske Bygning for at vandre videre i samme. Dette Forhold
kan endog undertiden give et Fingerpeg med Hensyn til Slægt-
skabsforhold hos Værtplanterne; eksempelvis kan nævnes, at
de forskellige Grupper indenfor Rosenfamilien og Pileslægten
huser forskellige Snyltere, hvad der maaske i tvivlsomme Til-
fælde kan tjene til en nøjere Bestemmelse af Grænserne mellem
saadanne Grupper.
Jo mere man fjerner sig fra de ægte Parasiter, enten lil
saadanne, som i Begyndelsen lever som Raadsvampe, f. Eks.
Honningsvampen, Arter af Sclerotinia, Pythium, eller til saa-
danne som kræver et i Veddet naaende Saar, f. Eks. Pore-
svampe, Nectria cinnabarina, Pleurotus ostreatus, des min-
dre begrænsede bliver de i Valget af deres Værtplanter, saa at
disse kan tilhøre meget fjernt staaende Plantefamilier. Det
samme er Tilfældet med visse Svampe, som væsentligt holder
sig til Værtplantens Overflade, f. Eks. Rodfiltsvampen og nogle
Meldugarter.
Hvad angaar det andet Forhold, nemlig den samme
Svampearts Tilpasning lil forskellige Værtplanter, da frembyder
dette baade stor teoretisk og praktisk Interesse. Hos saadanne
mindre udprægede Parasiter, som angriber Planter, der tilhører
forskellige Plantefamilier, f. Eks. Honningsvampen og Rodfor-
dærveren, der kan optræde paa næsten alle træagtige Plante-
arter, er Tilpasningen mellem Snylter og Vært, eller med andre
Ord den sidstes Modstandskraft, saa forskellig, at man kan op-
stille Træarterne i en Række fra de mest lil de mindst mod-
tagelige, saavel indenfor Naaletræerne som blandt Løvtræerne.
Fyrsvampen er særlig knyttet til Bøgen, men den trælles und-
tagelsesvis ogsaa paa Birk og Æl; Polyporus radiatus, der især
angriber Æl, kan lejlighedsvis optræde paa Bøg og her frem-
kalde samme Ødelæggelse, og lignende Eksempler kunde an-
føres i Mængde. — Man har endvidere mange Tilfælde, hvor
en vis Svampeart vel kan optræde paa flere Arter af samme
Slægt af Værtplanter, men saaledes at den forholder sig meget
forskelligt til disse, altsaa er tilpasset niere eller mindre godt
for flere nærstaaende Værtplanter. Saaledes optræder Birke-
rusten i Planteskoler langt farligere for Hvidbirken end for