Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
150 SVAMPE. Sted hos en Mængde andre udpræget parasitiske Svampe, saa- ledes hos alle Brandsvampe, de fleste Rustsvampe og Blad- skimmelsvampe. Denne Kræsenhed i Valget af Værtplante hid- rører sandsynligvis fra, at Snyltesvampene kræver en vis kemisk Pirring fra Værtplantens Side for at trænge ind i denne og et vist Næringsindhold eller visse Ejendommeligheder i den anato- miske Bygning for at vandre videre i samme. Dette Forhold kan endog undertiden give et Fingerpeg med Hensyn til Slægt- skabsforhold hos Værtplanterne; eksempelvis kan nævnes, at de forskellige Grupper indenfor Rosenfamilien og Pileslægten huser forskellige Snyltere, hvad der maaske i tvivlsomme Til- fælde kan tjene til en nøjere Bestemmelse af Grænserne mellem saadanne Grupper. Jo mere man fjerner sig fra de ægte Parasiter, enten lil saadanne, som i Begyndelsen lever som Raadsvampe, f. Eks. Honningsvampen, Arter af Sclerotinia, Pythium, eller til saa- danne som kræver et i Veddet naaende Saar, f. Eks. Pore- svampe, Nectria cinnabarina, Pleurotus ostreatus, des min- dre begrænsede bliver de i Valget af deres Værtplanter, saa at disse kan tilhøre meget fjernt staaende Plantefamilier. Det samme er Tilfældet med visse Svampe, som væsentligt holder sig til Værtplantens Overflade, f. Eks. Rodfiltsvampen og nogle Meldugarter. Hvad angaar det andet Forhold, nemlig den samme Svampearts Tilpasning lil forskellige Værtplanter, da frembyder dette baade stor teoretisk og praktisk Interesse. Hos saadanne mindre udprægede Parasiter, som angriber Planter, der tilhører forskellige Plantefamilier, f. Eks. Honningsvampen og Rodfor- dærveren, der kan optræde paa næsten alle træagtige Plante- arter, er Tilpasningen mellem Snylter og Vært, eller med andre Ord den sidstes Modstandskraft, saa forskellig, at man kan op- stille Træarterne i en Række fra de mest lil de mindst mod- tagelige, saavel indenfor Naaletræerne som blandt Løvtræerne. Fyrsvampen er særlig knyttet til Bøgen, men den trælles und- tagelsesvis ogsaa paa Birk og Æl; Polyporus radiatus, der især angriber Æl, kan lejlighedsvis optræde paa Bøg og her frem- kalde samme Ødelæggelse, og lignende Eksempler kunde an- føres i Mængde. — Man har endvidere mange Tilfælde, hvor en vis Svampeart vel kan optræde paa flere Arter af samme Slægt af Værtplanter, men saaledes at den forholder sig meget forskelligt til disse, altsaa er tilpasset niere eller mindre godt for flere nærstaaende Værtplanter. Saaledes optræder Birke- rusten i Planteskoler langt farligere for Hvidbirken end for