Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OVERSIGT OVER SVAMPEFAMILIERNE.
159
1. Familie. Slimsvampe. Mijxomycetes.
Slimsvampene staar paa Grænsen mellem Plante- og Dyre-
riget. De bestaar ikke af egentlige Celler eller Hyfer, men af
en nøgen Celleslim, som ved Modenheden temmelig pludselig
forvandles til en Mængde kugleformede Sporer. Naar disse
spirer sprænges Væggen og Indholdet træder frem som en be-
vægelig Slimmasse, en Myxoamøbe, som under idelig Formfor-
andring udfører en krybende eller hoppende Bevægelse, naar
der blot er en selv ganske tynd Vandhinde til Stede. Disse
Slimmasser vokser ved at optage Næring fra de døde eller le-
vende Plantedele, hvori de findes, og flere smelter ofte sammen
til større Slimmasser, Plasmodier, der sædvanlig er af hvid eller
gul Farve.
Kun en lille Gruppe af Slimsvampe optræder som snyltende
i levende Planter. Flertallet lever i og af døde Plantedele,
raadne Træstubbe, vissent Løv, dødt Ved, men breder sig ofte
herfra over levende Planter, hvorved de undertiden anretler
Skade for disse ved at udelukke Lys og Luft. Medens de pa-
rasitiske Arter ganske mangler et fælles Hylster om Sporerne,
der ligger indesluttede i Værtplanten, har derimod det store
Flertal, der nærer sig som Raadsvampe, en Slags frit fremtræ-
dende Sporehuse, forsynet med en af stivnet Slim dannet Væg
og ofte med et ejendommeligt, tæt Haarvæv, dannet af fine
Traade. Disse Sporehuse er sædvanlig smaa, af faa Millimeters
Udstrækning, fra kugleformede til valseformede, siddende eller
stilkede, oftest gule eller røde; men nogle Arter kan opnaa en
langt betydeligere Størrelse, af liere Centimeters Udstrækning;
Sporerne ere violette.
Foruden de parasitisk optrædende og derved for visse Kul-
turplanter skadelige Arter, skal her endvidere omtales nogle
Arter, der gør Skade ved at brede sin Slimmasse over levende
Planter eller ved at optræde som Tømmersvampe.
Kaalbroksvamp. Plasmodiophora Brassicae Wor.
Den Sygdom, som foraarsages af denne Snylter, er bekendt
under Navnene Kaalbrok eller Kaalhernie (i Norge Klump-
rødder), og angriber alene Rødderne af forskellige Korsblom-
strede, især Arter af Kaalslægten, men ogsaa af Sennep, Ræddike,
Levkøj og forskellige til nævnte Familie hørende Ukrudtsplan-
ter. Den angrebne Rod bliver paa mange Maader hypertrofisk
omdannet; snart svulmer Hovedroden op til formløse Klumper
eller der dannes flere eller færre Svulster, ofte fra øverst til ne-