Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
OVERSIGT OVER SVAMPEFAMILIERNE. 159 1. Familie. Slimsvampe. Mijxomycetes. Slimsvampene staar paa Grænsen mellem Plante- og Dyre- riget. De bestaar ikke af egentlige Celler eller Hyfer, men af en nøgen Celleslim, som ved Modenheden temmelig pludselig forvandles til en Mængde kugleformede Sporer. Naar disse spirer sprænges Væggen og Indholdet træder frem som en be- vægelig Slimmasse, en Myxoamøbe, som under idelig Formfor- andring udfører en krybende eller hoppende Bevægelse, naar der blot er en selv ganske tynd Vandhinde til Stede. Disse Slimmasser vokser ved at optage Næring fra de døde eller le- vende Plantedele, hvori de findes, og flere smelter ofte sammen til større Slimmasser, Plasmodier, der sædvanlig er af hvid eller gul Farve. Kun en lille Gruppe af Slimsvampe optræder som snyltende i levende Planter. Flertallet lever i og af døde Plantedele, raadne Træstubbe, vissent Løv, dødt Ved, men breder sig ofte herfra over levende Planter, hvorved de undertiden anretler Skade for disse ved at udelukke Lys og Luft. Medens de pa- rasitiske Arter ganske mangler et fælles Hylster om Sporerne, der ligger indesluttede i Værtplanten, har derimod det store Flertal, der nærer sig som Raadsvampe, en Slags frit fremtræ- dende Sporehuse, forsynet med en af stivnet Slim dannet Væg og ofte med et ejendommeligt, tæt Haarvæv, dannet af fine Traade. Disse Sporehuse er sædvanlig smaa, af faa Millimeters Udstrækning, fra kugleformede til valseformede, siddende eller stilkede, oftest gule eller røde; men nogle Arter kan opnaa en langt betydeligere Størrelse, af liere Centimeters Udstrækning; Sporerne ere violette. Foruden de parasitisk optrædende og derved for visse Kul- turplanter skadelige Arter, skal her endvidere omtales nogle Arter, der gør Skade ved at brede sin Slimmasse over levende Planter eller ved at optræde som Tømmersvampe. Kaalbroksvamp. Plasmodiophora Brassicae Wor. Den Sygdom, som foraarsages af denne Snylter, er bekendt under Navnene Kaalbrok eller Kaalhernie (i Norge Klump- rødder), og angriber alene Rødderne af forskellige Korsblom- strede, især Arter af Kaalslægten, men ogsaa af Sennep, Ræddike, Levkøj og forskellige til nævnte Familie hørende Ukrudtsplan- ter. Den angrebne Rod bliver paa mange Maader hypertrofisk omdannet; snart svulmer Hovedroden op til formløse Klumper eller der dannes flere eller færre Svulster, ofte fra øverst til ne-