Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KAALBROKSVAMP. 161 lægges af Svampen, skyder nye Birødder frem fra Rodstokken, selv fra den overjordiske Kaalstok, hvilke nye Rødder dog sæd- vanlig ogsaa snart angribes af Svampen. Den overjordiske Del af de angrebne Planter bliver daarlig udviklet, standser sin Vækst, hos Hovedkaal dannes intet Hoved, men kun smaa, løse Blade, Planten visner hen og Roddelene bliver sortagtige, ryn- kede og møre og udbreder, navnlig hos Kaalslægten, en højst ubehagelig, skarp Lugt. I Gennemsnittet af de monstrøst udviklede Roddele viser sig hvidlige, senere brunlige Pletter, Striber og Flammer hid- rørende fra Karstrengenes uregelmæssige Forskydning, og ved mikroskopisk Undersøgelse af disse finder man, at talrige Celler, snart isolerede, snart flere samlede, er tillaget meget betydeligt, ja mangedobbelt i Omfang, hvilket i Forbindelse med en ab- norm stærk Celleformering er Aarsag i den hypertrofiske Ud- vikling. De forstørrede Celler viser sig at indeholde en slimet Masse, nemlig Svampens Plasmodium, der senere omdannes til talrige kugleformede eller polyedriske, farveløse Sporer (omtr. 3 Mikromill. tykke), som helt udfylder de angrebne Celler; der kan i en eneste Celle findes tyve til tredive Tusinde af disse Sporer. Naar der er tilstrækkelig Fugtighed til Stede gaar de angrebne Rødder snart i Forraadnelse, Cellerne løsrives fra hinanden, Cellevæggene destrueres og hele Indholdet af Rød- derne bliver til en grødet, stinkende Masse, der breder sig i Jordbunden og blandes med denne. Her kan Sporerne bevare deres Spireevne idetmindste fra Aar til andet. Den ved Spi- ringen af Sporen løsslupne Myxoamøbe er uregelmæssig ten- formet, med en lang fremad rettet fin Snabel, ved hvis Hjælp den kan svømme i den mindste Vanddraabe, et langsomt pul- serende Saftrum og nogle smaa Cellekærner. Ved at udskyde en Slimtraad hæfter den sig til en fast Genstand i den vaade Bund, og samtidig med, at den trækker denne Traad ind, skyder den en ny Traad frem fra et andet Sted, hvorved den udfører en krybende Bevægelse. Naar disse i Jordbunden kry- bende Myxoamøber træffer en ung, frisk Rod af en Korsblomst trænger den ind i sammes Celler og foraarsager den ovenfor beskrevne Misdannelse og Sygdom. Denne Sygdom har været kendt længe i Rusland og i Skot- land, førend man opdagede Aarsagen. I 1878 lykkedes det den russiske Botaniker Woronin at opklare denne Sag. Den første Gang Sygdommen vides at være bemærket hos os var i 1884x) J) Meddelelser fra den botan. Forening i København Nr. 6, S. 149 o. flg. (1885). E. Rostrup: Plantepatologi. 11