Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
162 SVAMPEFAMILIERNE. paa Hvidkaal i Haver. Senere er den bemærket mange Steder paa forskellige Kaalsorter, Rosenkaal, Blomkaal osv., og ved at Affald fra syge Kaalhaver med Gødningen er ført ud paa Marken har Sygdommen, i alt Fald fra 1890x), begyndt at angribe Tur- nips og Rutabaga i stedse stigende Grad, navnlig i det nordlige og vesllige Jylland, hvor den breder sig Aar for Aar og gør ret betydelig Skade her, saa at Udbyttet mange Steder reduceres til mindre end det halve; allerede midt i Juli er undertiden en Tredjedel af Turnipsplanterne bukket under, og i enkelte Til- fælde er hele Afgrøden bleven totalt ødelagt af denne Sygdom. Dyrkningen af disse Roer er derfor adskillige Steder indtil videre ganske opgivet. Midler til at forebygge og forhindre Udbredelsen af Kaalbrok. Man har kunnet paavise Sygdommens Vandring fra Rusland efterhaanden over hele Vesteuropa og derefter til Amerika, sandsynligvis med Haveplanter af Korsblomsternes Familie, ligesom det hos os er godtgjort, at den er indført i mange Kaalhaver med unge Kaalplanter fra et enkelt Udsalg af saadanne. Man bør derfor nøje undersøge de til Udplantning indkøbte Planter, ikke alene af alle Sorter Kaal, men ogsaa af andre Korsblomster, og ikke blot kassere, men grundig, ved Opbrænding eller dyb Nedgravning, tilintetgøre alle de Planter, der er forsynede med Knuder og Svulster paa Rodstok eller Rod. Hvor Svampen allerede har faaet Indpas i Kaalhaven, maa man omhyggelig opgrave og paa nævnte Maade tilintetgøre de angrebne Planter, og navnlig ikke føre dem i Kompostbunken eller paa Møddingen, hvor Svampens Sporer eller de af samme udviklede Myxoamøber vil leve videre og senere føres tilbage til Havebede eller ud paa Jorder, hvor der dyrkes Roer eller Raps. Det er sikkert ad denne Vej at Sygdommen hos os i nyeste Tid er naaet ud til Turnips- og Rutabagå-Markerne og senere har bredt sig fra den ene Ejendom til den anden, ved Udveksling af Planter og Gødning eller ved andet Samkvem. Er Svampen først indvandret i en Mark, er den vanskelig at blive kvit, selv om man ophører med Roedyrkningen her i længere Tid, thi selv om Sporerne ikke kan bevare deres Spireevne ud over et Aar, er der andre Midler til Vedligeholdelse af Svampen næsten i enhver Mark, idet den ogsaa angriber de som Ukrudts- planter overalt udbredte og vel kendte Agerkaal, Ager-Sennep og Kiddike. Jeg har ved Udsædsforsøg godtgjort, at de nævnte Planter har faaet store Knuder og Svulster, foraarsaget af Kaal- ’) Tidsskrift for Landøkonomi 5. R, 10. Bd. S. 510 (1891).