Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAALBROKSVAMP.
163
broksvampen, ved at udsaa Frø af dem i Urtepotter med Jord
blandet med smaa Brudstykker af henraadnende Hvidkaalrødder,
som var angrebne af Sygdommen. Man bør derfor i en af Syg-
dommen angreben Roemark ikke alene ved Optagningen af
Roerne omhyggelig udsondre og paa den angivne Maade uskade-
liggøre alle de af Kaalbrok angrebne, med Svulster og Knuder
forsynede Eksemplarer, men ogsaa ved alle bekendte Midler
søge at udrydde navnlig de omtalte gulblomstrede Korsblomster,
i hvilke Svampen ellers kan vedligeholde sig fra Aar til andet,
indtil der igen dyrkes Roer her.
Af andre Midler, som er foreslaaede til Bekæmpelse af
denne i saa høj Grad ødelæggende Sygdom, skal nævnes Reol-
pløjning af de stærkt angrebne Partier af Mark eller Have, hvor-
ved det med Svampens Sporer inficerede Jordlag bringes saa
dybt ned, at de bliver uskadelige. Behandling af Jorden i
Drivbede med Svovlkulstof1) har givet gode Resultater med
Hensyn til at dræbe de i samme værende Sporer af Kaalbrok-
svampen. Det Middel, som i de senere Aar har faaet størst
praktisk Anvendelse og givet de bedste Resultater, er en Be-
handling af Jorden med brændt Kalk. Erfaring har vist, at
Kaalbroksvampen trives bedst, hvor der findes frie Syrer i Jord-
bunden, og man har derfor forsøgt at tilføre denne forskellige
Alkalier, af hvilke især brændt Kalk har vist sig at være for-
maalstjenlig. Navnlig fra Nordamerika foreligger Beretninger
om dette Middels fortrinlige Virkning lige over for denne Syg-
dom, og man anvender i dette Øjemed omtrent 10 Td. Kalk
pr. Td. Ld. Erfaring viser ogsaa, at kalkholdig eller nylig
merglet Jord er mindre udsat for,* at de heri dyrkede Kors-
blomster bliver angrebne af Kaalbrok.
De bekendte koralformede Knolde (se Side 144), der optræder
alle Vegne paa Rødderne af Æl, Pors, Tidse og Sølvblad, skyldes
Organismer, der synes at høre til Slimsvampene og først af Woronin
er henført til Slægten Schinzia, af andre til Pi asmodi ophora,
medens Brunchorst2') har opstillet en ny Slægt Frankia paa Grund-
lag af den paa Ællerødder optrædende Art, som nu sædvanlig kaldes
Frankia Alni (Wor.). Den nævnte Forfatter mener dog ikke, at
den hører til Slimsvampene, men at det er en Hyfesvamp, hvis Plads
i Systemet dog fremdeles er meget usikker. Medens disse Svampe-
galler paa Rødderne af de nævnte træagtige Planter tidligere ansaas
J) Brunchorst i Bergens Museums Aarsberetning 1886, S. 331.
2) »Uber die Wurzelanschwellungen von Alnus u. d. Elaeagneaceen« i Un-
tersuch. aus d. bot. Institut zu Ttibingen II. 1886.
11*