Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
KAALBROKSVAMP. 163 broksvampen, ved at udsaa Frø af dem i Urtepotter med Jord blandet med smaa Brudstykker af henraadnende Hvidkaalrødder, som var angrebne af Sygdommen. Man bør derfor i en af Syg- dommen angreben Roemark ikke alene ved Optagningen af Roerne omhyggelig udsondre og paa den angivne Maade uskade- liggøre alle de af Kaalbrok angrebne, med Svulster og Knuder forsynede Eksemplarer, men ogsaa ved alle bekendte Midler søge at udrydde navnlig de omtalte gulblomstrede Korsblomster, i hvilke Svampen ellers kan vedligeholde sig fra Aar til andet, indtil der igen dyrkes Roer her. Af andre Midler, som er foreslaaede til Bekæmpelse af denne i saa høj Grad ødelæggende Sygdom, skal nævnes Reol- pløjning af de stærkt angrebne Partier af Mark eller Have, hvor- ved det med Svampens Sporer inficerede Jordlag bringes saa dybt ned, at de bliver uskadelige. Behandling af Jorden i Drivbede med Svovlkulstof1) har givet gode Resultater med Hensyn til at dræbe de i samme værende Sporer af Kaalbrok- svampen. Det Middel, som i de senere Aar har faaet størst praktisk Anvendelse og givet de bedste Resultater, er en Be- handling af Jorden med brændt Kalk. Erfaring har vist, at Kaalbroksvampen trives bedst, hvor der findes frie Syrer i Jord- bunden, og man har derfor forsøgt at tilføre denne forskellige Alkalier, af hvilke især brændt Kalk har vist sig at være for- maalstjenlig. Navnlig fra Nordamerika foreligger Beretninger om dette Middels fortrinlige Virkning lige over for denne Syg- dom, og man anvender i dette Øjemed omtrent 10 Td. Kalk pr. Td. Ld. Erfaring viser ogsaa, at kalkholdig eller nylig merglet Jord er mindre udsat for,* at de heri dyrkede Kors- blomster bliver angrebne af Kaalbrok. De bekendte koralformede Knolde (se Side 144), der optræder alle Vegne paa Rødderne af Æl, Pors, Tidse og Sølvblad, skyldes Organismer, der synes at høre til Slimsvampene og først af Woronin er henført til Slægten Schinzia, af andre til Pi asmodi ophora, medens Brunchorst2') har opstillet en ny Slægt Frankia paa Grund- lag af den paa Ællerødder optrædende Art, som nu sædvanlig kaldes Frankia Alni (Wor.). Den nævnte Forfatter mener dog ikke, at den hører til Slimsvampene, men at det er en Hyfesvamp, hvis Plads i Systemet dog fremdeles er meget usikker. Medens disse Svampe- galler paa Rødderne af de nævnte træagtige Planter tidligere ansaas J) Brunchorst i Bergens Museums Aarsberetning 1886, S. 331. 2) »Uber die Wurzelanschwellungen von Alnus u. d. Elaeagneaceen« i Un- tersuch. aus d. bot. Institut zu Ttibingen II. 1886. 11*