Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

TROLDSMØRSVAMP. 165 Urtepotterne nedsænkes, har Slimmassen sit Tilhold, og fra Hullerne i Barkmassen vandrer Slimen om Aftenen op ad og breder sig i haandstore eller større Lag over de i Drivkassen dyrkede Planter. Om Morgenen trækker Slimen sig tilbage i Barklaget, og denne Vandring op og ned kan gentage sig flere Gange; men tilsidst stivner ved Nattetid, medens Slimen er oppe, denne til en eller liere lidt hvælvede Puder eller Kager af nogle Centimeters til 1/3 Meters Udstrækning. Disse pude- formede Sporehuse er omgivne af et lysebrunt, væsentlig af Kalk bestaaende Barklag og indeslutter et for blotte Øje sorte- brunt Støv, dannet af utallige, under Mikroskopet mørkeviolette Sporer. Den Fortræd, Troldsmørsvampen anrette? i Drivbedene, bestaar i, at den ved at brede sig over Kimplanter, Stiklinger og unge Potteplanter kan kvæle disse eller gøre dem blegsottige, navnlig naar de stivnede, kageformede Sporehuse bedækker dem. Da hele Svampen imidlertid i denne Tilstand er meget skør, er det en temmelig let Sag at afbørste og bortfeje de af løst Pulver bestaaende Klumper, hvori hele Frugtlegemet hurtig deler sig. Ogsaa et Par andre Arter af Slimsvampe kan paa lignende Maade som Troldsmørsvampen brede sig med sit Plasmodium over levende Planter. Jeg har saaledes i flere Haver ved København set Melonplanter, som baade paa Stængler, Bladstilke og til Dels paa Bladpladerne var bedækkede med store, hvidgraa eller blyfarvede, netformede Skorper eller ærtestore, grubede Puder af Didymium dædaleum Berk. et Br. — Paa lavt liggende Græsgange, vaade Enge linder man ikke sjælden haandstore, hvide Skum- eller Slim- masser udbredte over Græsset; det er Plasmodier af Spumaria alba Buli., som ved Modenheden danner sprøde, hvidgraa, uregel- mæssigt formede og forgrenede Sporehuse, indeholdende et sorteviolet Støv af piggede Sporer. — S o d s v a m p, B r e f e 1 d i a maxima (Fy.) danner store hvælvede Puder, ofte en halv Snes Centimeter eller større, paa den tykke Bark af gamle Ege og Popler; Puderne er i Begyndelsen dækkede af et hvidt, papirsagtigt Barklag, men bliver senere violette, brune eller helt sorte, idet de forvandles til en køn- røgslignende Støvmasse af talløse Sporer. — Lycogala ep ide n- dron (Lin.') er en paa allehaande dødt Ved, Træstubbe, Plankeværker, Tømmer optrædende Slimsvamp, som danner næsten kugleformede Frugtlegemer af en Ærts til en Hasselnøds Størrelse, sædvanlig hobe- vis optrædende. De er i Begyndelsen kødrøde (deraf Navnet »Rød- ært«), senere graabrune og fyldte med et lyserødt, tilsidst graat Pulver af Sporer. Som Tømmers vamp er den dog ikke af større Betydning.