Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

166 SVAMPEFAMILIERNE. 2. Familie. Bakterier. Schizomycetes. Bakterierne1) er de mindste og lavest staaende af alle Or- ganismer. De er enkeltvis usynlige for det blotte Øje og kan kun ses ved meget stærk Forstørring. Hver enkelt Bakterie bestaar kun af en eneste, sædvanlig farveløs Celle, men hos mange Arter er flere eller færre forbundne til saakaldte Vækst- former eller Kolonier, der kan danne saa store Slimmasser, at de bliver tydelige for blotte Øje. Bakteriernes Form er meget enkel og kan henføres til tre Slags: Kugleformen, Stavformen og Skrueformen. Den almindelige og naar der er Næring nok overordentlig hurtige Formering bestaar i en Tvedeling (eller Tværdeling), idet der dannes en Skillevæg, som derefter spaltes; de to herved opstaaede Bakterier kan nu enten straks løsnes fra hinanden, føre et selvstændigt Liv og senere atter dele sig, eller de forbliver sammenhængende ved Hjælp af den omgivende Slimhinde, dannet af Væggens yderste mest vandsugende Del. I sidste Tilfælde danner de traadformede, tavleformede eller terning formede Kolonier, eftersom Delingen foregaar i en enkelt eller i to eller tre paa hinanden vinkelrette Retninger. Bakteri- erne er ofte forsynede med Svinghaar, som tjener til Bevægelsen. Foruden ved den omtalte vegetative Deling formerer de sig ogsaa ved Sporer, som i alt Fald er paaviste hos mange Arter, og som er tykvæggede, stærkt lysbrydende og opstaar ved fri Celledannelse indeni Bakteriecellen. Sporerne udvikles især naar der finder utilstrækkelig Næringstilførsel Sted og den vegetative Formering afbrydes; de kan nærmest betegnes som Hvilesporer, der i særlig Grad er i Besiddelse af Modstandskraft mod alle- haande ydre Indvirkninger. Den overordentlige Rolle Bakterierne spiller i Naturen ved Forraadnelser og Gæringsprocesser, ved Fordøjelsen, i smit- somme Sygdomme hos Mennesker og Dyr osv. skal lier lades ude af Betragtning. Af de for Plantevæksten nyttige Former maa særlig nævnes de salpeterdannende Bakterier i Jordbunden og de kvælstofsamlende Bakterier i Bælgplanternes Smaaknolde. — Det er først i den sidste Snes Aar, at man har gjort Er- faringer angaaende Bakteriernes Betydning for Plantesygdomme, og man kender nu en hel Række af saadanne Bakte ri oser, som man plejer at kalde dem. Hele Læren om Bakteriernes Forhold til Plantesygdomme er dog endnu i sin Vorden; der J) Af den rige Literatur skal her kun nævnes: J. Schmidt og F. Weis: Bak- terierne, naturhistorisk Grundlag for det bakteriologiske Studium. 1899.