Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BAKTERIER. 167 er megen Uklarhed til Stede med Hensyn til, hvorvidt de paa- gældende Bakterier i hvert enkelt Tilfælde er at anse for virke- lig parasitiske, der angriber den fuldstændig friske Organisme, eller om de først optræder sekundært; ligeledes med Hensyn til Adskillelsen mellem de enkelte saakaldte Arter. Den sædvanlige Virkning af Bakterierne er for Planternes Vedkommende den, at de angrebne Celler omdannes til en slimet eller gummiagtig Masse, som tilsidst ved Sprængning af de ydre Lag flyder ud og viser sig at være opfyldt med Myri- ader af Bakterier. Den umiddelbare Virkning paa Cellerne er den, at disses Væg opløses, Sukkerindholdet forbruges, medens Stivelsekornene ofte holder sig uforandrede, og at den slimede Vædske i Regelen viser alkalisk Reaktion. Nogle Bakterier kan, ligesom mange egentlige Snyltesvampe, fremkalde Hyper- trofi hos Værtplanten, f. Eks. i Form af Knuder og Knolde paa Aksedelene; Virkningen kan være gavnlig for Planten, saaledes som Bakterieknoldene paa Bælgplanternes Rødder, og altsaa ikke vedkommende Plantepatologien, eller den kan være skadelig. Knoldbakteriose hos Kartofler. Den saakaldte Knoldforraadnelse hos Kartofler begynder med, at der viser sig brune Pletter indeni Knoldene. Der kan enten opstaa en enkelt stor brun Plet, som optager hele det midterste Parti af Knolden, eller der dannes hyppigere mange mindre, brune Pletter, fordelte i hele Knoldens Indre1). I disse Pletter er Cellerne løsrevne fra hinanden, senere opløses og forsvinder ogsaa største Delen af Cellevæggene, saa at der paa et Tidspunkt i større eller mindre Parlier af Knolden kun findes en Blanding af Stivelsekorn, Levninger af Cellevæggene og Myriader af Bak- terier. Ved paa dette Tidspunkt at udtørre Kartoflerne standser Forraadnelsesprocessen, og der opstaar talrige smaa Hulrum, beklædte med et hvidt Lag af Stivelsekorn. Dette Stadium af Sygdom kaldes den »tørre Forraadnelse«, og da Stivelsen er temmelig uforandret til Stede, kan Kartoflerne endnu benyttes i tekniske Øjemed. Vedbliver Knoldene imidlertid at henligge i vaade Omgivelser, hvad enten i det fri i regnfulde Eftersomre og bindende, leret Jord, eller i fugtige Opbevaringsrum efter Optagningen, skrider Sygdommen videre og gaar over i den. saakaldte »vaade Forraadnelse«, i hvilken Tilstand ogsaa Sti- *) Det er aabenbart denne Sygdom som Fjelstrup allerede bemærkede her i Landet 1842 og kaldte »Sortesyge«, se Tidsskr. f. Landøkon , ny Række, 6. Bd., S. 491 o. flg. (1844).