Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BAKTERIER. 169 løser den Substans, der forbinder de enkelte Celler i Kartoflen, medens den anden, som han kalder Amylobacter Navicula (Reinké), angriber og fortærer selve Cellevæggene; men han hævder, at Bakteriosen først indfinder sig, naar Knoldene af en eller anden Grund, det være sig ved Angreb af parasitære Svampe eller af ydre fysiske Aarsager, er bievne syge. Derimod hævder Frank1) i nyeste Tid, at en af ham paavist, særdeles lille kugle- formet Bakterie optræder som første Aarsag til Sygdommen. I det sidste Stadium af Knoldforraadnelsen optræder tavleformede Kolonier af Bakterier, som man særlig har tillagt den Egenskab at angribe Stivelsekornene2). Smørsyre-Bakterien og beslægtede Arter hører til dem, der ikke behøver Adgang til fri Ilt eller endog hemmes i deres Udvikling ved fri Adgang til atmosfærisk Luft. Herpaa beror netop deres skadelige Virkninger paa Or- ganismer, og her særlig paa Kartoffelknoldene, idet de optager Ilten fra disse og derved bringer dem i Gæring under stærk Udvikling af Smørsyrelugt. Midler mod Knoldforraadnelsen. De Bakterier, der staar i Forhold til Knoldforraadnelsen, er saa allesteds nær- værende, at der ikke kan være Tale om at afholde dem fra Kartoflerne. Det gælder derfor kun oin at forebygge Angrebet ved at gøre dem uimodtagelige for Sygdommen og at standse et begyndende Angreb. Alt, hvad der kan bidrage til at skaffe fri Adgang for atmosfærisk Luft, altsaa ogsaa for fri Ilt til Knoldene, er af største Betydning ved at hemme Bakteriernes Vækst, hvilket opnaas ved en rigelig Udluftning af Jordbunden ved Hjælp af Hakning og anden Jordbearbejdning i Kartoffel- agrene. Da Vand i Jordbunden i høj Grad begunstiger Bak- teriernes Indtrængen i Knoldene ved, at disse gaar over i en sygelig Tilstand, og ved at hindre Adgangen af fri Ilt, er det af Vigtighed at sørge for, at Jordbunden kan udtørres snarest mu- lig. Er Knoldforraadnelsen kun i sin Begyndelse ved Optag- ningen, kan den standses ved Udtørring, og der danner sig da et Korklag (Saarkork) paa Grænsen mellem de angrebne og de friske Dele, hvilket tjener til Beskyttelse for disse. Man kan endog anvende saadanne Knolde til Lægning, hvad der dog kun kan have Betydning ved sjældne Sorter, som det kan være van- skeligt at skaffe tilstrækkeligt Materiale af til Formering. Særlig farligt er det at ophobe Kartoflerne i fugtige Kældere med inde- x) Berichte d. deutsch. bot. Gesellschaft, Bd. XVI, S. 281 o. flg. (1898). 2) Se Reinke u. Berthold: Die Zersetzung der Kartoffel durch Pilze. 1879. Den tavleformede Bakterie er bleven kaldt Lampropedia Solani (Reinke).