Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
SVAMPEFAMILIERNE.
sluttet Luft; et ringe Antal syge Knolde vil paa saadanne Steder
snart bringe Smitten videre til hele Beholdningen; jeg har set
en hel Skibsladning Kartofler, som var anbragt i et saadant
Rum, forvandle sig til en grødet og stinkende, værdiløs Masse.
Stængelbakteriose hos Kartofler.
Denne Sygdom, som først er bemærket og studeret i Frank-
rig1), angriber Kartoffelplantens overjordiske Del, der farves
mørkebrun, først ved Grunden og efterhaanden højere til Vejrs.
Den angrebne Del af Stænglen bliver tyndere end den friske,
og hvis det kun er den ene Side af Stænglen, som er bleven
brun, opstaar lier en mere eller mindre bred og dyb Fure; i
vaadt Vejr bliver Stænglerne slimede. De angrebne Planters
Blade bliver gule og slappe, og hele Planten dør. I det brune
Cellevæv findes i Mængde en stavformet Bakterie, som er bleven
kaldt Bacillus eau livo rus Delacr. et Prill., og som antages at
være Aarsag til Sygdommen. Karakteristisk for denne Bakterie
er det, at den Vædske — f. Eks. Bouillon — hvori man dyrker
den til Observation, antager en ejendommelig grøn Farve. Denne
Bakteriose har i nyere Tid anrettet betydelig Skade i Frankrig;
men ogsaa i Danmark er den flere Steder, navnlig i Jylland,
optraadt ret farligt, saaledes i det regnfulde Aar 1898 i Juni og
Juli; de angrebne Stængler ødelagdes i Løbet af faa Dage. Det
viste sig her, ligesom i Frankrig, at det særlig var Planter efter
overskaarne Læggeknolde, som angrebes. I Frankrig er som
det synes den samme Bakteriose optraadt paa forskellige Pryd-
planter i Haver, saasom paa Pelargonier, storblomstrede Cle-
matis, Gloxinia, Begonier, hos hvilke sidste det er Bladstilkene,
der i stor Maalestok angribes i Formeringsbedene. Man har
ved Indpodning overført Sygdommen fra den ene til den anden
af disse Planter.
Kaalbakteriose.
Denne Sygdom og den Bakterie, der fremkalder samme,
blev først beskrevet af Amerikaneren Pammel i 18952). Den er
i de senere Aar optraadt meget heftigt og meget udbredt i Ame-
rika paa de i det store dyrkede mange Sorter af Havekaal, især
Hvidkaal og Blomkaal, samt paa Raps, Turnips og Rutabaga,
altsaa lutter Planter al Slægten Brassica. Den her optrædende
x) Prillieux et Delacroix, Comptes rendus de l’Academie des Sciences, t. CXI,
p. 208 (1890),
2) Agricult. Experim. Station, lowa. Buil. N. 27.