Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

CHYTRID1ACEAE. 177 B. Ægte Svampe. Fungi. De afviger væsentligst fra de uægte Svampe ved at have Hyfer. løvrigt kan henvises til hvad der i Almindelighed er meddelt om Svampenes Bygning Side 126 o. flg. a. A Igesvampe. Ph ycomycetes. Myceliet er dannet af traadformede, sædvanlig stærkt for- grenede Hyfer, som i alt Fald i Begyndelsen mangler Skille- vægge; dog opstaar saadanne ved Afgrænsningen af Formerings- organer. Disse er dels kønsløse, nemlig Knopceller eller i Sporangier indesluttede Sværmsporer, dels Ægsporer, som dan- nes ved en Befrugtningsproces. (I disse Karakterer er kun taget Hensyn til de her omhandlede Snyltesvampe). 3. Familie. Chytridiaceae. Det er den lavest staaende Gruppe af Algesvampe og derfor ogsaa af alle ægte Svampe, med svagt udviklet og hurtig forgænge- ligt Mycelium. Ethvert nyt Individ har alene sin Oprindelse fra en Sværmspore, men denne kan opstaa enten i et Sporangie eller i en Hvilespore, der fremkommer som Følge af en Slags Befrugtning og senere udvikler sig til et Sporangie. Sværmsporen har sædvanlig kun 1 Svinghaar; efter nogen Tids Omsværmen sætter den sig fast udenpaa en af Værtplantens Celler og udsender rodlignende Strenge i Cellens Indre, eller den (hos alle her omtalte Arter) trænger ind i Cellen og fuldender hele sin Udvikling her, idet der enten dannes et enkelt Sporangie eller en Koloni af saadanne, saa at hele Svam- pen i Regelen er reduceret hertil. De er sædvanlig farveløse, gule eller røde. De fleste Arter lever i Vand og snylter paa Alger. Kun et ringere Antal snylter paa Landplanter og nogle af disse optræder paa Kulturplanter, men har dog kun ringe Betydning i plantepato- logisk Henseende. De foraarsager Hypertrofi af Overhudcellerne, og de herved fremkaldte, sædvanlig gule eller røde Galler ligner ofte smaa glinsende Perler med en Grube foroven, De angrebne Plante bliver ofte mere eller mindre misdannede. De af disse Svampe for aarsagede Sygdomme kaldes Chytridioser. E. Rostrup; Plantepatologi. 12