Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

188 SVAMPEFAMILIERNE. terne af Teorien om Alderdomssvaghed, fremkaldt ved den stadige Knopformering, kæmpede mod dem, der ansaa parasi- tiske Svampe at være Aarsagen til denne og mange andre Plantesygdomme. Man blev dog snart nødt til at indrømme, at den ubetinget var den eneste Aarsag til at Bladene blev sorte og at Toppen visnede eller raadnede; men endnu i 1859 fastholdt Jul. Kiihn,1') at den paa Toppen optrædende Svamp intet havde at gøre med at Knoldene blev syge. Et Vendepunkt i Opfattelsen af hele Karloffelsygen naaedes i 1861 ved de Bary’s Undersøgelser,2) idet han kom til det Re- sultat, at ikke alene Toppens men ogsaa Knoldenes Ødelæggelse skyldtes Kartoffelskimmelen. Herved er man bleven staaende indtil den nyeste Tid, dog med den Indskrænkning, at man efterhaanden fik Øje for at Bakteriosen spillede en større selv- stændig Rolle som Aarsag til Knoldforraadnelse, og ikke blot var en Følge af at Knoldene forud var angrebne af Kartoffel- skimmelen. I 1897 3) fremkom flere Arbejder, der yderligere søgte at reducere Kartoffelskimmelens Forhold til selve Knol- denes Sygdom, til Dels endog ganske at frakende den Evne til at trænge ind i friske, ubeskadigede Knolde; men de negative Resultater, som en Del Forsøg gav, kan selvfølgelig ikke veje op mod de talrige positive Erfaringer som haves om Kartoffel- skimmelens Optræden paa og Ødelæggelse af Knoldene. Svampens Udvikling og Sygdommens Forløb. Syg- dommen begynder hos os i det fri sjælden at vise sig tydeligt før i Midten af Juli, i Regelen senere, ofte først langt hen i August, afhængig af Regnforholdene og Antallet af Udgangspunkter; hos drevne Kartofler kan man allerede i Marts se tydelige Spor af primære Angreb, med affarvede Striber op ad Stængelen, besatte *) Die Krankheiten der Kulturgewächse, hvor der skelnes mellem »Die Tro- ckenfiiule«, der aabenbart svarer til den ovenfor omhandlede Knoldbak- teriose, hvor Ødelæggelsen begynder i det Indre, »Die Zellenfaule«, hvor Forraadnelsen begynder udefra, uden nogen Svamps Medvirkning, og endelig »Die Blattkrankheit der Kartoffel«, der erklæres at skyldes P. infestans. 2) »Die gegenwärtig herrschende Kartoffelkrankheit«, oversat af P. Heiberg under Titelen: Den herskende KartofTelsygdom, dens Aarsag og Midlerne til dens Forebyggelse, 1862. Allerede i 1857 havde dog Speerschneider »Die Ursache der Erkrankung der Kartoffelknolle durch eine Reihe Ex- perimente bewiesen« (Botan. Zeitung 1857, S. 121) paavist at Knoldene kunde smittes af Bladskimmelen. 3) C. Wehmer: Untersuchungen fiber Kartoffelkrankheiten i Centralbi. f. Bakteriologie etc., 2 Abth., III Bd., Pag. 646 (1897). Frank: Ueber die Ursachen der Kartoffelfäule, samme Sted Pag. 13 etc.