Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
BLADSK IM M ELS VA M P E. 187 saadan Mængde af Teorier og Forsøg som denne. Sygdommen er utvivlsomt indført til Europa fra Amerika med syge Kartof- felknolde og rimeligvis er dette sket allerede for meget længe siden, idet man allerede fra det 18. Aarh. har forskellige Efter- retninger om Sygdomme hos Kartofler i forskellige Egne af Eu- ropa, som maa antages at skyldes denne Svamp. I Danmark viste Sygdommen sig i alt Fald i Begyndelsen af Fyrrerne og rimeligvis er den optraadt tidligere. Men det var først den store Kartoffelfarsot i 1845 der vakte almindelig Opmærksom- hed, idet den samtidig rasede over hele Europa, dog næppe derved at den bredte sig fra et enkelt Udgangspunkt over saa store Strækninger i kort Tid, snarere fordi at Svampen allerede forlængst var indvandret til de forskellige Lande, dog uden at optræde paa en saa fordærvelig Maade, men at den i det nævnte Aar har fundet saa gode Betingelser i Vejrforholdene og saa ringe Modstandskraft hos Kartoffelplanterne, at den nu pludse- lig kunde optræde med saa stor Voldsomhed. Efter den Erfa- ring man herved høstede om den store Skade Sygdommen an- rettede i kartoffeldyrkende Lande, var det naturligt, at man senere lagde nøjere Mærke til samme og fandt at Sygdommen optraadte hvert Aar, men i højst forskellig Grad, saa at den snart var uden praktisk Betydning, snart anrettede stor Skade, især i vaade Aar; dog kan man vistnok sige, at den i nyere Tid er i Aftagende, bl. a. hidrørende fra de Forebyggelsesmidler, man efterhaanden har bragt i Anvendelse. I 1<845 opdagedes og beskreves første Gang den Svamp, som foraarsagede at Kartoffeltoppen blev sort, idet omtrent samtidig MUe Libert1) og Montagne2) publicerede Meddelelser herom. Begge henførte den til Slægten Botrytis, og det af sidstnævnte Forfatter givne Artsnavn »infestans« blev anset for at have Prioritet. Det varede imidlertid ikke længe inden Svampen af andre Forfattere med Rette blev henført til Slægten Peronospora, indtil den endelig ved denne Slægts Deling, af de Bary (1876) blev kaldt Phytophthora infestans, under hvilket Navn Svampen nu er almindelig kendt. Det varede dog en Tid efter at denne Svamp var opdaget, at man blev enig om at anse den for Aarsagen til Sygdommen, idet navnlig Forfæg- til 1884 findes i Jakob Erikssons: Om Potatissjukan, dess historia och natur samt skyddmedlen deremot (Kgl. Landtbr. Akad.’s Handl, o. Tids- skr, 1884, N. 5 o. 6). Lettres sur la Maladie de la Pomme de terre, Journal de Liége, 19 aout. 1845. 2) Memoire de 1’Institut. 1845.