Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BLADSK IM M ELS VA M P E.
187
saadan Mængde af Teorier og Forsøg som denne. Sygdommen
er utvivlsomt indført til Europa fra Amerika med syge Kartof-
felknolde og rimeligvis er dette sket allerede for meget længe
siden, idet man allerede fra det 18. Aarh. har forskellige Efter-
retninger om Sygdomme hos Kartofler i forskellige Egne af Eu-
ropa, som maa antages at skyldes denne Svamp. I Danmark
viste Sygdommen sig i alt Fald i Begyndelsen af Fyrrerne og
rimeligvis er den optraadt tidligere. Men det var først den
store Kartoffelfarsot i 1845 der vakte almindelig Opmærksom-
hed, idet den samtidig rasede over hele Europa, dog næppe
derved at den bredte sig fra et enkelt Udgangspunkt over saa
store Strækninger i kort Tid, snarere fordi at Svampen allerede
forlængst var indvandret til de forskellige Lande, dog uden at
optræde paa en saa fordærvelig Maade, men at den i det nævnte
Aar har fundet saa gode Betingelser i Vejrforholdene og saa
ringe Modstandskraft hos Kartoffelplanterne, at den nu pludse-
lig kunde optræde med saa stor Voldsomhed. Efter den Erfa-
ring man herved høstede om den store Skade Sygdommen an-
rettede i kartoffeldyrkende Lande, var det naturligt, at man
senere lagde nøjere Mærke til samme og fandt at Sygdommen
optraadte hvert Aar, men i højst forskellig Grad, saa at den
snart var uden praktisk Betydning, snart anrettede stor Skade,
især i vaade Aar; dog kan man vistnok sige, at den i nyere
Tid er i Aftagende, bl. a. hidrørende fra de Forebyggelsesmidler,
man efterhaanden har bragt i Anvendelse.
I 1<845 opdagedes og beskreves første Gang den Svamp,
som foraarsagede at Kartoffeltoppen blev sort, idet omtrent
samtidig MUe Libert1) og Montagne2) publicerede Meddelelser
herom. Begge henførte den til Slægten Botrytis, og det af
sidstnævnte Forfatter givne Artsnavn »infestans« blev anset for
at have Prioritet. Det varede imidlertid ikke længe inden
Svampen af andre Forfattere med Rette blev henført til Slægten
Peronospora, indtil den endelig ved denne Slægts Deling, af
de Bary (1876) blev kaldt Phytophthora infestans, under hvilket
Navn Svampen nu er almindelig kendt. Det varede dog en
Tid efter at denne Svamp var opdaget, at man blev enig om
at anse den for Aarsagen til Sygdommen, idet navnlig Forfæg-
til 1884 findes i Jakob Erikssons: Om Potatissjukan, dess historia och
natur samt skyddmedlen deremot (Kgl. Landtbr. Akad.’s Handl, o. Tids-
skr, 1884, N. 5 o. 6).
Lettres sur la Maladie de la Pomme de terre, Journal de Liége, 19 aout.
1845.
2) Memoire de 1’Institut. 1845.