Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BLADSKIMMELSVAMPE. 191 tiere Gange, hvis Antal man kan bedømme af de nævnte smaa Opsvulmninger. Hvor der er faa eller ingen Spaltaabninger, som paa Bladribber og Stængler, baner Frugthyfen sig Vej mel- lem to Overhudceller. Indholdet af Sporangierne deler sig sædvanlig i en halv Snes Sværmsporer, som trænger ud gennem den i Spidsen a Sporangiet siddende Vorte og antager en skæv Ægform eller Bønneform, forsynet med to Svinghaar, som er rettede et fremad og et tilbage. Sværmsporerne tumler sig omkring deres Akse en halv Times Tid, f. Eks. i en Dugdraabe, hvorefter de mister Svinghaarene, antager Kugleform, omgiver sig med en Hinde og er straks efter i Stand til at spire. Sjældnere overspringes dette Sværmsporestadium, saa at Sporangiet spiller Rolle som Knopcelle og udsender umiddelbart en Spirehyfe. I begge Til- fælde føres disse Formeringsorganer let omkring med Vinden, med Dyr eller Mennesker lil andre Dele af samme Kartoffeltop eller til andre Kartoffelplanter i større eller mindre Afstand. Der hvor de bliver hængende fast paa Kartoffelbladene udsen- der de en Spirehyfe, som borer sig gennem Overhudens Vægge, forgrener sig og svulmer op til tykkere Hyfer naar de er naa- ede ind i Cellevævet. Hver Sværmspore kan saaledes give An- ledning til ny Plet paa Kartoffeltoppen; selvfølgelig gaar de allerfleste til Grunde, ved at falde paa Steder, hvor de ikke kan udvikle sig, men der er ogsaa stor Rigdom af dem, da der paa et eneste Kartoffelblad kan'opstaa flere Millioner Sværm- sporer. Der kan i Sommerens Løb opstaa efter hinanden en Række af disse Formeringsorganer. Antallet af Generationerne er af- hængig af Varmeforholdene, idet Optimum med Hensyn til den Hurtighed hvormed en ny Generation dannes, synes at ligge ved 17—22 0 G., da der ved denne Varme kun behøves omtrent 3 Dage, medens der f. Eks. ved 10 0 behøves el Par Uger og ved 5 0 eller derunder og ved 25 0 og derover dannes slet ingen Sporangier (,/. L. Jensen). Jo nærmere man allsaa kommer til den gunstigste Varmegrad, i des kortere Tid kan Sygdommen brede sig, forudsat at tillige den fornødne Fugtighed er til Stede, enten i Form af Regn eller Dugdannelse. Hvad hele denne Udvikling og Angrebet paa Kartoffeltop- pen angaar, er alle i det væsentlige enige. Derimod er der no- gen Meningsforskel om den større eller mindre Del, at denne Svamp har i Knoldenes Sygdom. At Myceliet ikke breder sig fra de isolerede Pletter paa Bladene ned gennem Stænglen til Knoldene synes at være sikkert. Der bliver altsaa kun den