Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

192 SVAMPEFAMILIERNE. Mulighed tilbage, at Knoldene maa inficeres af de gennem det øverste Jordlag med Regnvandet nedsivende Svænnsporer, og for denne Opfattelse taler da ogsaa mange anstillede For- søg. I de endnu ikke modne, i Jorden henliggende eller ny- Fig. 67. Kartoffelskimmel. Phyloph- thora inf'estans (Mont.) a. Snit gennem en syg Plet af en Kartoffel, med Hyfer mellem de med Stivelsekorn fyldte Celler og med nogle i Luften ud- trædende Frugthyfer. —. b. Frugthyfe med Sporangier paa et ungt Kartoffelskud. — Stærkt forst. lig optagne Kartofler kan Sværmsporernes Spirehyfer gennembore Huden, me- dens dette vanskeligt lin- der Sled hos ældre Knolde og naar Huden er indtør- ret. Naar Hyferne er trængt ind i Knoldens Cellevæv forholder de sig ligesom i de overjordiske Dele og farver det brunt, først de ydre Lag under Huden, efterhaanden trængende dybere, hvis ikke en stærk Udtørring finder Sted. Og- saa i Knoldene findes det livskraftige Hyfevæv kun i Omkresen af de brune Partier, og naar man gen- nemskærer en saadan Knold og anbringer den i et fugtigt Rum udvikles fra disse Steder et ganske lignende Skimmellag med Sporangier, som det der dannes paa Bladene. I Overensstemmelse med den Antagelse, at Knol- dene angribes af de gen- nem det øverste Jordlag nedsivede Sværmsporer, viser det sig ogsaa at det er de øverst liggende Knolde som bliver mest angrebne og at det fortrinsvis er den opad vendte Side af Knoldene, der frembyder de brune Raadpletter. Talrige Forsøg med Infektion af Kartoffelknolde med Sværmsporer af Kartoffelskimmel er navnlig udførte af J. L.