Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BLADSKIMMELSVAMPE. 193 Jensen,x) hvem ogsaa mange andre Iagttagelser og Forsøg ved- kommende Kartoffelsygen skyldes. Svampens Overvintring kan vanskelig i større Maale- stok ske paa anden Maade, end ved Hjælp af det i de angrebne Knolde levende Mycelium, thi de om Sommeren og Efteraaret udviklede Kiiopceller eller Sværmsporer kan kun bevare deres Spireevne i kort Tid, og de hos beslægtede Svampe optrædende Ægsporer mangler ganske hos Kartoffelskimmel eller er i alt Fald aldrig fundne, trods al Eftersøgen. I Opbevaringsrummene, hvor Sygdommen kan brede sig ved Hjælp af Myceliet fra Knold til Knold, naar Luften er fugtig og mild, kunde man tænke sig at Overvintringen kunde foregaa ved Hjælp af en Række Generationer af Sporangier og Sværmsporer.2) I Rege- len vil Sygdommen have sit første Udgangspunkt paa Marken fra en eller flere syge Knolde, som har været anvendt til Lægge- kartofler. Fra en saadan med levende Mycelium forsynet Knold vokser Hyferne dels ud i de underjordiske Ranker til de nye Knolde, dels op gennem Stængelskuddene et Stykke ovenfor Jorden; i den nedre Del af disse Skud kan man finde affarvede Striber, der beklæder sig med et lignende Laad, som ovenfor omtalt paa Bladene, bestaaende af Frugthyfer; de her udviklede Sværmsporer spredes derefter over de nærmeste Kartoffeltoppes Blade og danner saaledes Udgangspunktet for Sygdommen, der elterhaanden paa den lidligere nævnte Maade breder sig over hele Marken eller endog over Nabomarken. Man kan saaledes skelne mellem primært angrebne, fra selve den syge Lægge- 1) »Kartoffelsygen«, Kbhvn. 1882, samtidig udkommen paa svensk, fransk, tysk og engelsk; i 1887 udkom et i Frankrig kronet Prisskrift af samme Forfatter: Moyens de combattre et de detruire le Peronospora de la pomme de terre, optaget i Societé nationale d’agi'iculture de France, tome CXXXI. Paris. 2) O. Brefeld (Bot. Untersuch. fiber Hefenpilze, V Heft, S. 25) har rigtignok ved sine berømte Laboratoriekulturer faaet Kai'toffelskimmelens Forme- ringsorganer til at spire i kunstig tilberedte Næringsvædsker og heri at udvikle baade rigt Mycelium og hurtigt’ forgængelige Sporangier; man kunde jo heraf drage den Slutning, at noget lignende kunde foregaa i det fri, f. Eks. hvor der var rigelig Gødning til Stede, saa at det her sa- profytisk levende Mycelium, om Sommeren paa den Tid Kartoffeltoppen er bleven udviklet, frembragte Sporangier, der af Vinden førtes til Bla- dene og her gav Anledning til de første Arnesteder for Sygdommen; man har imidlertid hidtil aldrig iagttaget noget saadant. Jvfr. »Nogle nyere Erfaringer ang. Kartoffelsygen og dens Bekæmpelse«. Foredrag af E. Rostrup i d. kgl. d. Landhusholclningsselskab 19 Marts 1884 (Tidsskr. f. Landøkonomi). E. Rostrup; Plantepatologi. 23