Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BLADSKIMMELSVAMPE. 197 hvorved Knoldudviklingen muligvis hemmes lidt af det høje Jordlag, saa at Udbyttet derved formindskes. Eftersyge i Kulerne eller Opbevaringsrummene er et be- kendt Fænomen, og bestaar i at de ved Optagningen friske Kartofler først senere bliver syge. Forsaavidt Knoldene lider af Kartoffelskimmel maa det antages at hidrøre fra, at (ier ved Optagningen fandtes endnu levende Kartoffeltop, med rigelig Mængde af Svampens Sporer, som ved Indsamlingen af Knoldene drysser ned paa disse og herved føres ind i Kulen. Det tilraades derfor at optage Kartoflerne sent, forsaavidt Top- pen har været syg, nemlig omtrent tre Uger efter at Toppen er visnet. Naar man afhugger den syge Top og fjerner Materialet, beliøver man kun at vente en Ugestid før man opgraver Kar- toflerne, idet de paa Jorden nedfaldne Sporer nu er gaaet til Grunde. En væsentlig Betingelse for at undgaa Sygdommen i Kar- toffelmarken er at anvende sunde Læggekartofler, navnlig hvor man ikke har kartoffeldyrkende Naboer. Men det er ikke nogen let Sag, navnlig naar man driver Kartoffelavl i større Maalestok, at sortere dem tilbørligt; de stærkt angrebne er let at kende, og det vilde desuden være mindre farligt at lægge saadanne, thi de vil snart raadne i Jorden og Svampen dør da med det samme; men Faren ligger i at de svagt angrebne ikke er let at erkende som syge og kan de spire kan Myceliet og- saa vokse fra Knolden op i Stænglen og danne et Udgangs- punkt for Sygdommen i Marken. Det vilde derfor være af stor Betydning at finde Midler til at afsvampe Læggekartoflerne, og saadanne Forsøg er da ogsaa for længst anstillede med Kalk, Blaasten m. m., men uden gunstigt Resultat. Derimod har det vist sig at en Afsvampning med opvarmet Vand paa hensigtsmæssig Maade lader sig udføre saaledes, at det i Knol- dene levende Mycelium dræbes, uden at Kartoflerne lider Skade med Hensyn til deres Spireevne. De af J. L. Jensen indledede og af Plowright fortsatte Afsvampningsforsøg bestod i at ud- sætte Kartoflerne i 4 Timer for en Temperatur af 40—45 0 C., f. Eks. ved at lægge dem i Zinkkar eller Blikspande, der an- bragtes i større Beholdere med Vand, som holdtes ved en lidt højere Varme end den nævnte. Efter Afsvampningen bør Kar- toflerne ligge nogle Uger paa et lunt, men tørt Sted for at spire førend de lægges i Jorden, hvorved Udviklingen fremskyndes en Uge eller mere, hvad der har stor Betydning for at undgaa den skadelige Virkning af Angreb paa Toppen. Selv om Læggekartoflerne er nok saa godt afsvampede kan man jo ikke